Du er jo positivist
Jeg havde den store glæde at være til et rigtig glimrende ph.d forsvar idag af en rigtig glimrende ph.d afhandling: http://www.historie.forskerskole.au.dk/sumdktea .
I al enkelthed handlede afhandlingen om, hvordan den historiske fortælling om folkemordet i Jugoslaven var blevet præget af skiftende politiske ideologier i Jugoslavisk/Post-jugoslavisk historiografi.
Udgangspunktet var klasseperspektivet, hvor de brave kommunistiske partisaner, der repræsenterede hele de jugoslaviske folk, sloges mod de feje Ustasha fascister, som lystigt massakrerede de almindelige jugoslavere.
I løbet af 80erne slog folkemordstemaet igennem i den jugoslaviske historieskrivning- og ordet folkemord begyndte i det hele taget at blive brugt. Hermed begyndte man således, at se konflikten under nationale termer, idet folkemordet forudsætter folket. Dette havde ifølge afhandlingen udviklet sig til, at man i løbet af senfirserne begyndte at anvende ordet folkemord om alt. Det var ikke reserveret til Ustashas systematiske terror, men brugtes nu også om mord på helt ned til to personer, eller kunne endda gradbøjes i en sådan grad, at en serbisk historiker kunne tale om "kulturelt folkemord".
Meget spændende og informativt. Og Ph.d stipendiaten fik da også stor ros. Kun på et punkt morede man sig over hende. Og det er egentlig det, som foranledigede mig til at skrive denne tilsyneladende uvedkommende post.
Hun mente, at der var en historie, der rent faktisk var sket. Hun var således ikke en god post-modernist. Nej, nej hun bedømte ikke alene de konkurrerende historiske narrativer udfra, hvad de ville rent ideologisk, men også i forhold til om de steme overens med det, der rent faktisk var sket. Der slog et par af de velærede opponenter sig lidt i tøjret, for hvad er historien andet end en ideologisk repræsentation af det forgange, et forsøg på at skabe fortællinger med pointer.
Jamen du er jo positivist, sagde de og små klukkede.
Ak- så langt er vi nået på historie idag. Den findes slet ikke, den er blot konstrueret, styret af politiske/ideologiske interesser. Ak ja. Og jeg der troede, at fortiden var det der skete igår og tiden op til idag.
I al enkelthed handlede afhandlingen om, hvordan den historiske fortælling om folkemordet i Jugoslaven var blevet præget af skiftende politiske ideologier i Jugoslavisk/Post-jugoslavisk historiografi.
Udgangspunktet var klasseperspektivet, hvor de brave kommunistiske partisaner, der repræsenterede hele de jugoslaviske folk, sloges mod de feje Ustasha fascister, som lystigt massakrerede de almindelige jugoslavere.
I løbet af 80erne slog folkemordstemaet igennem i den jugoslaviske historieskrivning- og ordet folkemord begyndte i det hele taget at blive brugt. Hermed begyndte man således, at se konflikten under nationale termer, idet folkemordet forudsætter folket. Dette havde ifølge afhandlingen udviklet sig til, at man i løbet af senfirserne begyndte at anvende ordet folkemord om alt. Det var ikke reserveret til Ustashas systematiske terror, men brugtes nu også om mord på helt ned til to personer, eller kunne endda gradbøjes i en sådan grad, at en serbisk historiker kunne tale om "kulturelt folkemord".
Meget spændende og informativt. Og Ph.d stipendiaten fik da også stor ros. Kun på et punkt morede man sig over hende. Og det er egentlig det, som foranledigede mig til at skrive denne tilsyneladende uvedkommende post.
Hun mente, at der var en historie, der rent faktisk var sket. Hun var således ikke en god post-modernist. Nej, nej hun bedømte ikke alene de konkurrerende historiske narrativer udfra, hvad de ville rent ideologisk, men også i forhold til om de steme overens med det, der rent faktisk var sket. Der slog et par af de velærede opponenter sig lidt i tøjret, for hvad er historien andet end en ideologisk repræsentation af det forgange, et forsøg på at skabe fortællinger med pointer.
Jamen du er jo positivist, sagde de og små klukkede.
Ak- så langt er vi nået på historie idag. Den findes slet ikke, den er blot konstrueret, styret af politiske/ideologiske interesser. Ak ja. Og jeg der troede, at fortiden var det der skete igår og tiden op til idag.
posted by C.S at 23:12
2 Comments:
Jeg ville bare lige skrive at det er spændende at læse din dokumentation af den "akademiske tilstand" på AAU.
Har du et bud på i hvilken retning, næste generation af universitetsakadmikere bevæger sig?
uha. Den var værre :)
Altså i forhold til det, som vi er gået fra, den marxistiske og post-marxistiske dominans, mener jeg bestemt, at det ser bedre ud.
Postmodernismen er jo også et opgør med marxismen. Eller måske mindre venligt sagt marxisternes desillusion over sammenbruddet af deres analytiske modeller.
Jeg tror, at vi ligeså langsomt bevæger os mod større pluralisme på universiteterne. Men jeg kan ikke forestille mig, at den lunkne blegrøde, radikale dominans skulle blive en saga blot.
For når jeg kigger på mine medstuderende, er det tydeligt, at de politisk ligger meget til venstre for midten.
Det er den i indlægget omtalte ph.d'er i øvrigt også efter mit bedste bud.
Send en kommentar
<< Home