John Adams
Tv2 Charlie er lige blevet færdig med at sende den fremragende HBO tv serie om USAs 2. præsident John Adams. Selv nåede jeg kun at se et enkelt afsnit. baseret på det, jeg så må jeg dog konstatere at det var en virkelig fremragende produktion om en virkelig fremragende mand, som historien i den grad har valgt at glemme.
John Adams var ikke de store armbevægelsers mand, ej heller var han som flere af de andre founding fathers en liberal ideologisk fantast. Han var i sit udgangspunkt et konservativt menneske, som i lige så høj grad som han troede på USAs frihed, frygtede nogle af de revolutionsidealer, som radikalister som bl.a. den liberale Thomas Jefferson stod på i Amerikas ungdom. Måske er det derfor han er blevet glemt. Historien har desværre en forsmag for de store ideer, de store kvindebedårere, og de store mennesker.
Adams var bestemt ingen af delene. Han var et beskedent menneske, der brugte det meste af sit liv på at tjene, og kun i kraft af sine mange år i tjeneste til sidst anså det for retfærdigt, at han fik den anerkendelse, som tilkom ham.
Udover sin til tider bidske mistro til revolutionsidealisterne, er det især Adams hævdelse af nødvendigheden af et aristokratisk element i en demokratisk forfatning, som har sikret ham en plads i den konservative idehistorie.
Hvor revolutionsidealismen, dels hævdede at aristokrati var skadeligt og dels hævdede at det ikke burde/kunne spille nogen rolle i det unge USA. Slog Adams fast, at der altid ville være et aristokrati. Lighedstanken var et genspent, en projektion af liberalisternes drømme, snarere end en sober repræsentation af den post-revolutionære virkeligheds egentlige grundvilkår.
Der ville altid blandt en gruppe mennesker, være nogen der stak ud. Om de gjorde dette pga. byrd eller evner, var en anden sag, men slet ikke relevant, når talen faldt på, om der kunne eksisterer et aristokrati i et demokrati. Med anerkendelsen af artistokratiets bestandighed, måtte man ifølge Adams, tænke det ind i forfatning. Hermed var han på konfrontationskurs med de liberale, der ønskede et politisk system, der snarere end at stadsfæste en historisk betinget standsforskel, skulle være med til at ophæve den.
John Adams tanker om aristokratiet gik to veje. Dels hævdede han aristokraternes ansvar og deres stolle civilisatoriske rolle. Det var på dem i særlig grad, at civilisationens kulturelle forpligtelser lå. Deres rolle, i det omfang, de levede op til den, var altså i den forstand ikke alene positiv men helt nødvendig. Samtidig så Adams dog, at aristokratiet også var skadeligt, fordi det i kraft af sin indflydelse, hvad end denne kom af byrd, merit eller karisma, kunne manipulere den brede befolkning.
Adams svar var et to kammer system, der dels gav aristokraterne mulighed for at øve indflydelse på landet, dels beskyttede den brede befolning fra aristokraternes forsøg på at styre den politiske debat i et evt. enkeltkammersystem.
Serien om John Adams kan på det varmeste anbefales. Den skulle eftersigende bygge på den bog, som jeg da i hver fald selv lige skal omkring.
John Adams var ikke de store armbevægelsers mand, ej heller var han som flere af de andre founding fathers en liberal ideologisk fantast. Han var i sit udgangspunkt et konservativt menneske, som i lige så høj grad som han troede på USAs frihed, frygtede nogle af de revolutionsidealer, som radikalister som bl.a. den liberale Thomas Jefferson stod på i Amerikas ungdom. Måske er det derfor han er blevet glemt. Historien har desværre en forsmag for de store ideer, de store kvindebedårere, og de store mennesker.
Adams var bestemt ingen af delene. Han var et beskedent menneske, der brugte det meste af sit liv på at tjene, og kun i kraft af sine mange år i tjeneste til sidst anså det for retfærdigt, at han fik den anerkendelse, som tilkom ham.
Udover sin til tider bidske mistro til revolutionsidealisterne, er det især Adams hævdelse af nødvendigheden af et aristokratisk element i en demokratisk forfatning, som har sikret ham en plads i den konservative idehistorie.
Hvor revolutionsidealismen, dels hævdede at aristokrati var skadeligt og dels hævdede at det ikke burde/kunne spille nogen rolle i det unge USA. Slog Adams fast, at der altid ville være et aristokrati. Lighedstanken var et genspent, en projektion af liberalisternes drømme, snarere end en sober repræsentation af den post-revolutionære virkeligheds egentlige grundvilkår.
Der ville altid blandt en gruppe mennesker, være nogen der stak ud. Om de gjorde dette pga. byrd eller evner, var en anden sag, men slet ikke relevant, når talen faldt på, om der kunne eksisterer et aristokrati i et demokrati. Med anerkendelsen af artistokratiets bestandighed, måtte man ifølge Adams, tænke det ind i forfatning. Hermed var han på konfrontationskurs med de liberale, der ønskede et politisk system, der snarere end at stadsfæste en historisk betinget standsforskel, skulle være med til at ophæve den.
John Adams tanker om aristokratiet gik to veje. Dels hævdede han aristokraternes ansvar og deres stolle civilisatoriske rolle. Det var på dem i særlig grad, at civilisationens kulturelle forpligtelser lå. Deres rolle, i det omfang, de levede op til den, var altså i den forstand ikke alene positiv men helt nødvendig. Samtidig så Adams dog, at aristokratiet også var skadeligt, fordi det i kraft af sin indflydelse, hvad end denne kom af byrd, merit eller karisma, kunne manipulere den brede befolkning.
Adams svar var et to kammer system, der dels gav aristokraterne mulighed for at øve indflydelse på landet, dels beskyttede den brede befolning fra aristokraternes forsøg på at styre den politiske debat i et evt. enkeltkammersystem.
Serien om John Adams kan på det varmeste anbefales. Den skulle eftersigende bygge på den bog, som jeg da i hver fald selv lige skal omkring.
posted by C.S at 15:58
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home