Khader og de konservative - Herut eller velkommen?
Naser Khader er skiftet til Det Konservative Folkeparti- og hvad skal man så mene om det?
Jeg har oplevet svingende reaktioner. Lige fra gode konservative, der har ment at han er en vendekåbe og en multikulturalist indpakket i en form for pseudoborgerlig retorik,
andre har rynket på næsten fordi han er sådan lidt en hård negl i forhold til islamisme, andre igen har ment, at han da vist har været vidt omkring, og at han da for ikke så lang tid siden erklærede, at han var socialliberal. Andre igen- og det er også en del - har set positivt på hans indmeldelse.
Selv hører jeg efter lidt betænkningstid til den sidste gruppe. En Naser Khader, der besinder sig på sin egentlige opgave i dansk politik, kort sagt en Naser som vi huskede ham, vil uden tvivl være en gevinst for det konservative folkeparti og for den borgerlige værdikamp.
Ydermere synes en del af de forbehold, som enkelte konservative har, at klinge hult, når man betrager det partiets egen valne holdning til værdikampen. Khader har måske gang på gang skiftet parti, men har han også gang på gang skiftet side? Har han ikke i det store og hele stået på samme fundamentale synspunkt, nemlig et ubøjeligt forsvar for vestens liberale orden i konfrontationen med islamismen?
Kan Det Konservative Folkeparti prale af en sådan standhaftighed og ideologisk rygrad. Var det ikke mit kære parti, der tog flødeeksportørernes, fetafabrikanternes og islamisternes side i Muhammedkrisens indledende fase. Var det ikke den - nu fhv. - konservative politiske ordfører Pia Christmas Møller, der havde så meget uld i munden, da hun skulle stå stejlt, at partiet i den sag fremstod både anti-liberalt og anti-konservativt på en gang. Sådan husker jeg det bestemt, og jeg husker det tydeligt, for jeg var dengang formand for Århus KU, og skrev i foreningens medlemsblad:
"Andre igen som vores egen Pia Christmas Møller har valgt den nemme løsning, og at udtrykt sig uklart og vrøvlende. På den ene side er hun vældigt begejstret for ytringsfriheden, men på den anden side opfordrer hun statsministeren til at gå i dialog med ambassadørerne fra de arabiske lande. Hvad godt det skulle gøre, er svært at se.
Skal ytringsfriheden til forhandling med fremmede landes ambassadører?Hvad hun i virkeligheden mener får vi nok aldrig at vide, for hun har fyldt sin mund med så meget uld, at ingen forstår, hvad hun prøver på at sige. Men én ting synes klart: For hende gælder i hvert fald ikke et enten…eller, kun et ligegyldigt og konsekvensløst både…og.Måske skulle hun overveje at læse Dante"
Er Khader konservativ? Næ, det er han nok ikke. Ikke i min forstand af ordet? Men er Per Ørum det? er Jacob Axel Nielsen, eller Carina Christensen? var Bendt Bendtsen?
Huntington har behandlet konservatismen som politisk teori i en paradigmatisk artikel fra 1957. Jeg er ikke enig i Huntingtons defintion af konservatisme, men den er interessant og man kan ikke medmindre man helt ønsker at affeje Huntington, uden videre afvise Khader som også en slags konservativ.
Huntington beskriver nemlig konservatismen som en opposotionel ideologi, der er et forsvar for et lands fundamentale institutioner, formuleret i modsætning til en agressor. I det omfang disse institutioner i Danmark i høj grad kan siges at være liberale ( i politisk forstand) og udfordringen siges at komme fra islamismen, jamen så er Khader en god konservativ. Men der påhviler ham også som en liberal, der i forsvaret for det givne udvikles til konservativ en opgave, som Huntington skriver:
" Only by surrendering their liberal ideas for the present can liberals succesfully defend their liberal institutions for the future"
Med håbet om at Khader må skrive sig dette bag øret, og at de konservative må lære af Khaders stærke forsvar for vesten og samtidig skamme sig over at der åbenbart kræves en liberalist fra mellemøsten for at indpode kulturkamp i det gamle nationale parti, vil jeg sige hjerteligt velkommen til Khader
Jeg har oplevet svingende reaktioner. Lige fra gode konservative, der har ment at han er en vendekåbe og en multikulturalist indpakket i en form for pseudoborgerlig retorik,
andre har rynket på næsten fordi han er sådan lidt en hård negl i forhold til islamisme, andre igen har ment, at han da vist har været vidt omkring, og at han da for ikke så lang tid siden erklærede, at han var socialliberal. Andre igen- og det er også en del - har set positivt på hans indmeldelse.
Selv hører jeg efter lidt betænkningstid til den sidste gruppe. En Naser Khader, der besinder sig på sin egentlige opgave i dansk politik, kort sagt en Naser som vi huskede ham, vil uden tvivl være en gevinst for det konservative folkeparti og for den borgerlige værdikamp.
Ydermere synes en del af de forbehold, som enkelte konservative har, at klinge hult, når man betrager det partiets egen valne holdning til værdikampen. Khader har måske gang på gang skiftet parti, men har han også gang på gang skiftet side? Har han ikke i det store og hele stået på samme fundamentale synspunkt, nemlig et ubøjeligt forsvar for vestens liberale orden i konfrontationen med islamismen?
Kan Det Konservative Folkeparti prale af en sådan standhaftighed og ideologisk rygrad. Var det ikke mit kære parti, der tog flødeeksportørernes, fetafabrikanternes og islamisternes side i Muhammedkrisens indledende fase. Var det ikke den - nu fhv. - konservative politiske ordfører Pia Christmas Møller, der havde så meget uld i munden, da hun skulle stå stejlt, at partiet i den sag fremstod både anti-liberalt og anti-konservativt på en gang. Sådan husker jeg det bestemt, og jeg husker det tydeligt, for jeg var dengang formand for Århus KU, og skrev i foreningens medlemsblad:
"Andre igen som vores egen Pia Christmas Møller har valgt den nemme løsning, og at udtrykt sig uklart og vrøvlende. På den ene side er hun vældigt begejstret for ytringsfriheden, men på den anden side opfordrer hun statsministeren til at gå i dialog med ambassadørerne fra de arabiske lande. Hvad godt det skulle gøre, er svært at se.
Skal ytringsfriheden til forhandling med fremmede landes ambassadører?Hvad hun i virkeligheden mener får vi nok aldrig at vide, for hun har fyldt sin mund med så meget uld, at ingen forstår, hvad hun prøver på at sige. Men én ting synes klart: For hende gælder i hvert fald ikke et enten…eller, kun et ligegyldigt og konsekvensløst både…og.Måske skulle hun overveje at læse Dante"
Er Khader konservativ? Næ, det er han nok ikke. Ikke i min forstand af ordet? Men er Per Ørum det? er Jacob Axel Nielsen, eller Carina Christensen? var Bendt Bendtsen?
Huntington har behandlet konservatismen som politisk teori i en paradigmatisk artikel fra 1957. Jeg er ikke enig i Huntingtons defintion af konservatisme, men den er interessant og man kan ikke medmindre man helt ønsker at affeje Huntington, uden videre afvise Khader som også en slags konservativ.
Huntington beskriver nemlig konservatismen som en opposotionel ideologi, der er et forsvar for et lands fundamentale institutioner, formuleret i modsætning til en agressor. I det omfang disse institutioner i Danmark i høj grad kan siges at være liberale ( i politisk forstand) og udfordringen siges at komme fra islamismen, jamen så er Khader en god konservativ. Men der påhviler ham også som en liberal, der i forsvaret for det givne udvikles til konservativ en opgave, som Huntington skriver:
" Only by surrendering their liberal ideas for the present can liberals succesfully defend their liberal institutions for the future"
Med håbet om at Khader må skrive sig dette bag øret, og at de konservative må lære af Khaders stærke forsvar for vesten og samtidig skamme sig over at der åbenbart kræves en liberalist fra mellemøsten for at indpode kulturkamp i det gamle nationale parti, vil jeg sige hjerteligt velkommen til Khader
posted by C.S at 16:41
3 Comments:
"In the proper historical circumstances conservatism may well be necessary for the defense of liberal institutions. The true enemy of the conservative is not the liberal but the extreme radical no matter what original theory he may espouse." - som den gode Huntington også sagde
Hmm, jeg mener, manden er et tågehorn og politisk vraggods, og med mindre han helt skulle have afskrevet sig sine ideer fra Ny Alliance, så forstår jeg ikke, hvordan man kan opfatte ham som konservativ eller bare hjemmehørende i Det konservative Folkeparti (skønt det sidste måske er lettere). Jeg har svært ved ikke at se det som endnu et vidsnesbyrd om, at C ikke er "så konservativt, at det gør noget!
Det kan vi ikke blive uenige om. Men jeg deler C.S.' betragtning om at der ikke er den store skade sket - konservativt ideologisk set - ved at en politiker som Khader kommer på besøg.
Send en kommentar
<< Home