Reaktionen mod kulturparnasset
Så længe jeg lever from joachim hamou on Vimeo.
I efteråret var jeg blevet inviteret til et spændende debatarrangement i København. Debatten skulle finde sted på det lille københavnske teater får302, hele den københavnske kulturelite deltog og debatten skulle senere vises i fjernsynet.
De første 50 minutter af debatten var forholdsvis fredsommelige. Parnasset luftede det ene og synspunkt efter det andet, betragtninger der alle tjente til at retfærdiggøre enten status quo, eller at kultur i virkeligheden var en slags forskning, der kunne diskutere samfundsproblemer på et meget højt plan.
50 minutter inde var freden forbi. Da var det blevet min tur til at åbne munden. Jeg sad i panelet med Ingolf Gabold, som er DRs sortklædte dramachef og så direktøren for dansk designcenter. Direktøren for designcenteret havde lagt ud, og sagt noget, som ikke gav anledning til debat. Herefter Gabold, der blev kritiseret for at have for lidt indvandrere med i DRs dramaserier ( noget der vist siden er blevet rådet bod på) til sidst var det mig - panelets yngste deltager- som jeg blev præsenteret.
Mit synspunkt var, at den liberale kritik af omfordelingen til kulturlivet, gjorde det svært at fastholde kulturradikalismen som et validt forsvar for de store kulturinstitutioner. For kulturradikalismen endte mellem en dobbelhed mellem et anti-autoritært postulat og så en autoritær virkelighed, hvor bevægelsen havde etableret sig som et meningshegemoni der brugte kulturinstitutionerne og de tvangsindrevne skattekroner til folkeopdragelse.
Min pointe var ikke, at den liberale kulturkritik kunne stå alene tilbage, men at den stillede et spørgsmål, som der måtte findes et nyt svar på. Dette svar var for mig at se en kulturkonservativ ide om kulturinstitutionerne som et forsvar for det nationale fællesskab og den fælleskulturelle referenceramme.
Dette fik salen, der ellers havde forholdt sig roligt, til at eksplodere. En lavine af ukvemsord blev sat i gang da jeg havde råbt mod kulturhegemoniets stejle bjergsider. En ph.d. fra København, der i øvrigt var særdeles velbegavet, mente at det var tragisk at jeg var liberal, når jeg var så ung.
En teaterdirektør for teateret CampX mente at det var synd jeg var så reaktionær, når jeg var så ung. En skallet skuespiller mente et eller andet, som han råbte meget højt. Han forsvarede kultursystemet med, at de jo ikke kun lavede politisk men også psykologisk opdragelse!
En anden højtråbende mand, mente han havde gennemskuet en "skjult" udvej i min retorik, værk fra den liberale kritik, nemlig fællesskabet. QED!
Det var som om, jeg i mit ellers stilfærdige indlæg havde trådt på samtlige ligtorne og manet de to værste fjendebilleder frem for de kulturradikale nemlig markedet og kulturkonservatismen.
En aldeles fornøjelig debat. Efterfølgende spiste vi lakseruller, og jeg blev til min store overraskelse rost af Jytte Hilden.
Debatten kom aldrig i TV. Det forstår jeg godt. indtil jeg kommer på ( i al beskedenhed i øvrigt) er den ret kedelig og indforstået. NU vil de vist prøve at sætte den op som teaterstykke i sverige, således at der på et tidspunkt bliver en svensk skuespiller, der skal spille mig.
posted by C.S at 08:58
9 Comments:
Skide godt. På et tidspunkt skal det nok trænge ind, men jeg er bange for det ikke sker tids nok.
Påfaldende er også at jo ældre de øvrige deltagere tilsyneladende er - desto sværere synes de at have ved at holde sig indenfor rammerne af almindelig debat-etikette.
Kære folk bag Konservativ Reaktion,
Jeg hedder Marie Hougaard og jeg sidder på DR's P1-program Klubværelset (http://www.dr.dk/p1/klubvaerelset)
Klubværelset er P1's program om ungdomstendenser og vi laver et program, der diskuterer, hvornår man set fra samfundets side er voksen - ift. valgretsalder, strafferet, alkohol etc. Grunden til, at jeg henvender mig til jer er, at I har lavet to meget interessante indlæg på jeres blog om netop valgretsalderen (Demokrati i almindelighed og valgretsalder i særdeleshed I+II) og jeg vil derfor høre, i første omgang, om jeg må ringe til jer og tale med en af jer om dette?
I er derfor mere end velkomne til at ringe til mig på 2854 0191 eller skrive en mail på mahg@dr.dk.
Grænsen for, hvornår man er ung er forholdsvis fleksibel, da det er til P1, og man er derfor også ung i vores terminologi, når man er i 20'erne.
Tak og mvh
Marie Hougaard
God indsats.
Det er jo tragiskomisk med automatreaktionerne fra borgerskabet der klynger sig til sin magtposition.
Iøvrigt har JP i dag deres kvindetillæg med VIVA. Her er et interview med Charlotte Fich (hende fra rejseholdet) der udtaler sig om dagpengeregler, og gør det klart at hun ikke gider at pakke gaver ind i magasin, fordi hun er kunstner, og synes det er fattigt at vi andre ikke gider betale hende penge for at lave ingenting.
Der kan man da tale om menneskesyn.
Den ros du måtte have fået af Jytte Hilden er velfortjent.
Du snakkede fornuftigt for din sag, og de hysteriske reaktioner og deres fravær af argumentation, taler vel nærmest sit eget sprog.
Men jeg forstår godt det ikke kommer på tv. Det var jo mildest talt ligegyldigt det meste af det, og jeg er ærlig talt en anelse chokeret over niveauet såfremt dette vitterligt var personer fra kultureliten der talte - og det var det jo.
Ham den langhårede virkede intelligent (omend med et lovligt stort ønske og at fremstå velartikuleret og belæst), og det samme er Ågerup, men af de øvrige sidder man forbavset tilbage over deres følelsesudbrud og floskler.
Min lyst til at betale til kulturlivet blev bestemt ikke øget. Og hvor var pluralismen og mangfoldigheden iøvrigt henne - de mener tilsyneladende rundt regnet det samme, har de samme fjendebilleder osv.
Hvis dig og Ågerrup ikke var mødt op, havde der jo ikke været debat, men blot hysteriske opråb om den væmmelige regering.
Jeg sad ærlig talt og krummede tæer under store dele af videoen.
Fin præstation. Hvad ville denne lille session have været uden CS? Nok ikke meget andet end kedelig.
Tak for rosen folkens. Jeg er gald for,a t jeg ikke gjorde et alt for ringe indtryk.
Jeg kan i øvrigt fortælle jvf. Marie Hougaards indlæg, at jeg skal "repræsentere" Konservativ Reaktion i en debat om 16 års valgret i programmet klubværelset på P1, som vistnok bliver sendt tirsdag 16.10. Så må vi jo se, hvordan det spænder af :)
Et rigtigt godt og relevant indlæg i kulturdebatten. Det er godt at se en potent, selvbevidst kulturkonservatisme udfoldet foran det nye kulturborgerskab bestånde af, i selvforståelsen, "progressive" intellektuelle. Jeg synes, at dine overordnede betragtninger er gode, men de kan kvalificeres ved at skelne mellem kulturhistoriske museer og kunstmuseer. De kulturhistoriske museer er faktisk lang hen ad vejen ganske kulturkonservative (i en traditionel forståelse af begrebet hvor man formidler opbyggelige historier relateret til en fælles kulturel ramme), mens kunstmuseerne netop dyrker overskridelsen og kulturradikalimsen (som den er latterliggjort i "Kritik af den negative opbyggelighed") hvilket efterhånden reducerer en ellers vital kulturel bevægelse til en art dogmatisk kulturradikalisme, som, som du siger, er fuldstændig institutionaliseret i velfærdsstaten og dermed reelt autoritær. Jeg arbejder selv på et kulturhistorisk museum, er konservativ, men mener, at du ved at kvalificere den kritik af de kulturelle institutioner og skelne mellem institutionerne kunne ramme endnu mere præcist, og kritikken ville derfor være endnu mere uomgængelig. De bedste hilsner
David
Nu så jeg sidste af debatten. Det var faktisk ret godt. Tak for det, Christian.
Send en kommentar
<< Home