Konservative fejler på værdipolitik - igen...

Det Konservative Folkeparti har det med at skuffe. J.W har allerede nævnt Henriette Kjærs totale ligegyldighed overfor metroprojektets katastrofale konsekvenser for det Københavnske byliv – en metroudvidelse som C i hovedstaden naturligvis også støtter op om.

Samme Henriette Kjær talte til KS landsråd om at De Konservative nu skulle mere aktivt frem i værdikampen. Jeg blev naturligvis meget tilfreds, da jeg hørte dette. Men næppe var denne forjættende sætning bragt til ende, førend det gamle konservative partis politiske ordfører uddybede, hvad hun mente med værdikamp. Det drejede sig jo naturligvis ikke om kultur, uddannelse, dyder, nationen, historien eller andet fra historiens køkkenmødding. Nej værdikamp a la Det Konservative Folkeparti anno 2009 drejede sig om at sætte større fokus på det ”personlige ansvar”

Fint nok. Personlig ansvar. Det er lige mig. Og naturligvis kan man godt kalde det værdikamp, når De Konservative kæmper for bedre forhold for små erhvervsdrivende og lavere skatter. Ja ja. Man kan også kalde det værdikamp, når Lars Løkke mener at kampen for frit valg i det offentlige er værdikampens egentlige front. Men derved udstiller de borgerlige partier deres totalt fejlende forståelse af den politiske dagsorden, som har præget politik siden midten af 90erne. Værdikampen er ikke noget man kan dreje over på snart det ene snart det andet forvaltnings og erhvervspolitiske emne. Værdikampen er netop en kamp om de værdiskabende institutioner og deres plads i samfundet. Værdikampen er en eksplicit kamp om, hvilker værdier der er gældende i samfundet, og kampen kæmpes derfor på et kulturelt, symbolsk plan.

Når De Konservative tror, at lavere skatter er værdipolitik, ja så forveksler de skattepolitik med værdipolitik. Når de udfra formlen ”det personlige ansvar” kæmper for bilejerne i den danske trafik og hævder, at det er værdipolitik, så forveksler de værdipolitik med traffikpolitik, og når de – som Henriette Kjær lagde op til i Århus – nu vil fokusere på den uddøende race af små erhvervsdrivende under parolen ”det personlige ansvar” ja så er det først og fremmest erhvervspolitik og ikke værdipolitik.

Hvis Det Konservative Folkeparti overhovedet vil gøre sig håb om at blvie taget alvorligt både som folkeparti og som konservativt, må det droppe sin sekteriske erhvervsdagsorden og tage del i den værdi og kulturkamp, som har raset i Danmark de seneste år – og det indbefatter først og fremmest at forstå den som værdipolitik.

Måske har partiet stillet sig tilfreds med Lene Espersens popularitet som statsministeremne – en popularitet, der nu er drevet over, idet hendes tilslutning ligger på samme niveau som partiets – måske er det bare 80er generationens yuppiementalitet, der stadig hænger i folketingsgruppen, eller også er De Konservative i en sådan grad blevet bange for deres egen skygge og har fundet sig godt tilpas i rollen som liberalt nicheparti, at de slet ikke ønsker at føre konservativ værdi- og kulturpolitik.