Lars Løkke, krisen og kulturkampen
Det er angiveligt altid spændende, når der skal skiftes statsminister. Jeg husker naturlgivis ikke så mange skift selv. Jeg husker meget svagt skiftet fra Schluter til Nyrup. Men af mange årsager sagde det mig ikke rigtig noget. Jeg husker langt klarere skiftet fra Nyrup til Fogh. Da skete, der for alvor noget. 11. september havde sat en ny dagsorden. Værdikampen eller kulturkampen, som det jo viste sig at være, trængte sig på.
Fogh viste sig også at være en statsminister, der i hvert fald i sin regerings første år formåede at tage denne kamp på sig. Store ting er sket i det danske holdningsbillede siden 2001. Konservatismen har først og fremmest fået en ny rolle. Her taler vi naturligvis ikke om det Konservative Folkeparti, men om den ideologien som drivkraft blandt det intellektuelle højre, der for alvor stak hovederne frem i Foghs tid.
Fra at have været en ugleset ideologisk krykhusar blev konservatismen igen en levedygtig ideologi, der formåede at formulere et standpunkt, der dels forsvarede økonomisk liberalisme dels gjorde opmærksom på vores vestlige friheds kulturbundethed – ja i det hele taget menneskets kulturbundethed.
Nu er Foghs tid forbi. Det samme er friværdiens. Vi har fået en ny statsminister. Og det er slet ikke spor spændende. Intet sker. Værdikampen skal vistnok handle om frit valg i det offentlige. Altså om vi vil benytte os af dette eller hint tilbud fra det statens monopol. Troede man at værdier rent faktisk var sådan noget som kultur, kristendom, globalisering, ja så tog man fejl. Står det til vores nye statsminister, skal konservatismen manes ned fra den grav, hvorfra den nys genopstod. Nu er det konservatismens opgave at vise at den også har noget at sige, nu hvor friværdipolitikkens tid er ovre. Hvad er dens økonomiske program. Vil den rent faktisk forpligte sig på et nødvendigt forsvar for det frie marked – og vil den i den proces undgå den fare at degenerere til tom liberalisme – eller vil den udvikle sig til økonomisk populisme, der angriber kapitalisme, griskhed og pengegrise.
Uanset, hvad der sker, må konservative nu gøre en mandfolkeindsats, for at bevare deres plads i debatten, for den tid er forbi, hvor denne plads var en selvfølge.
Fogh viste sig også at være en statsminister, der i hvert fald i sin regerings første år formåede at tage denne kamp på sig. Store ting er sket i det danske holdningsbillede siden 2001. Konservatismen har først og fremmest fået en ny rolle. Her taler vi naturligvis ikke om det Konservative Folkeparti, men om den ideologien som drivkraft blandt det intellektuelle højre, der for alvor stak hovederne frem i Foghs tid.
Fra at have været en ugleset ideologisk krykhusar blev konservatismen igen en levedygtig ideologi, der formåede at formulere et standpunkt, der dels forsvarede økonomisk liberalisme dels gjorde opmærksom på vores vestlige friheds kulturbundethed – ja i det hele taget menneskets kulturbundethed.
Nu er Foghs tid forbi. Det samme er friværdiens. Vi har fået en ny statsminister. Og det er slet ikke spor spændende. Intet sker. Værdikampen skal vistnok handle om frit valg i det offentlige. Altså om vi vil benytte os af dette eller hint tilbud fra det statens monopol. Troede man at værdier rent faktisk var sådan noget som kultur, kristendom, globalisering, ja så tog man fejl. Står det til vores nye statsminister, skal konservatismen manes ned fra den grav, hvorfra den nys genopstod. Nu er det konservatismens opgave at vise at den også har noget at sige, nu hvor friværdipolitikkens tid er ovre. Hvad er dens økonomiske program. Vil den rent faktisk forpligte sig på et nødvendigt forsvar for det frie marked – og vil den i den proces undgå den fare at degenerere til tom liberalisme – eller vil den udvikle sig til økonomisk populisme, der angriber kapitalisme, griskhed og pengegrise.
Uanset, hvad der sker, må konservative nu gøre en mandfolkeindsats, for at bevare deres plads i debatten, for den tid er forbi, hvor denne plads var en selvfølge.
posted by C.S at 09:34
1 Comments:
"Konservativrealisme"
Konservativrealisme er en ny aktivistisk strømning tiltænkt konservative patrioter.
Jeg ville gerne møde og blive mødt med udveksling af synspunkter og viden med henblik på udvikling af et et nyt konservativt tankesæt der tager sit udgangspunkt i en meget foranderlig verden og som kunne give de konservative en forenklet og ærlig tilgang til udvikling af sociopolitiske metoder der kan takle de problemer fremtiden byder på.
Hvor andre ser en mission i, at møde alle forandringerne med omstillingsparathed er missionen for "Konservativrealisme", at holde mange af disse globale forandringers negative konsekvenser ud af det danske samfund.
Vi skal fortælle danskerne historier fra virkeligheden.
Historier der underbygger en samfundsudvikling udfra de værdier det danske samfund hviler på.
Historier om, at Danmark har brug for, at fastholde samfundets udvikling udfra de rødder og de traditioner der har ført Danmark sikkert igennem de sidste 1000 år.
Mange blogs, til højre for midten, trækker på det samme tankegods, skriver klogt og engageret om samfundet´s ørkenvandring og den evindelige søgen efter sammenhold og et effektivt værn imod dekonstruktionalister og politiske ideologier der tager sit udspring i andre samfundformer end dem Danmark er bygget på og dem danskerne er formet af.
Der altså mange, at holde sammen med... Ingen nævnt, ingen glemt!
Men holder vi sammen? Måske i cyberspace hvor vi artigt læser og kommentere. Og til spredte demo´er og et enkelt møde i et lille lokalt trykkeri. Men det bliver ved dét. Og hvor er dét trist.
Det er trist fordi vi er så mange der har set de samme tegn på denne dekonstruktion af det nationale, af vores domstole og overgivelse af alle mulige beslutningsproceser til snart EU, snart Tyrkerne og seneste er vores kultur truet af beslutninger taget i FN
Nå, men er der så nogen der tror på, at Lars Løkke er et værn om danske værdier? Selvfølgelig vil han være det!
Ligeså effektivt et værn som én der siger; "at han da aldrig selv personligt vil fornærme nogen religioner eller deres symboler"
Ja, vi har ringe trøst i det projekt.
Og samtidig er appeasementet voksene overfor fremmede kulturer og ideologier der er i opposition til de forhold den dansk kultur og historiske tradition repræsentere.
Vi ER mange på højrefløjen men ikke alle blogger, eller går til disse møder. Vi bor spredt og også mange frygter for, at stå frem og gøre sig selv sårbar overfor de modreaktioner der kommer når mennesker siger tydeligt fra overfor det der i sin natur er fremmedgjort i forhold til det bestående Danmark.
Ja, der er mange gode grunde til, at vi har svært ved, at finde fælles fodslag.
Så nu kaster jeg en bold op i luften: Hvem vil arbejde for etableringen af én fælles højreorienteret nyhed´s og debat medieblog.
Det er en stor mundfuld hvor der både er brug for journalistiske bidrag såvel som praktiske, administrative og økonomiske "stimuleringpakker".
Og helt ærligt, feeds eller ej, det er nemt, at misse en debat eller en nyhed i det enorme udvalg af blog´s.
Kom med din reaktion! Vil du bidrage til stiftelsen af et nyt dansk medie der prioritere, at bring alle nyheder af interesse for bevarelsen af det Danmark vores forfædre har opbygget og som vi har arvet for at give det vidre, toptrimmet, til vores børn så er det nu du skal handle.
Så nu starter jeg hér hos jer i; Konservativ Reaktion! Er visionen om en stærk og slagkraftig, højreorienteret medieblog noget for jer?
I er hermed inviteret!
Claus Ron Dellgren/
konservativrealist
Send en kommentar
<< Home