Lidt om frihed- Fanden fører ballet op!

Den naturalistiske maler Harald Slott-Møller, der i sin ungdom var en del af det moderne gennembrud og senere besnæret af symbolismens åndelighed var, i hvert fald på sine gamle dage, politisk konservativ. Ved indgangen til 30erne var hans ungdoms modernisme vendt til en kraftig afstandtagen til tidens kunst, livssyn, regeringsfølelse, ja faktisk alt.

"Fanden fører ballet op-!

Og hvilken danser er han ikke? opfinder af og fordanser i alle de mest moderne kvadriller-. og dårende er han klædt, i rige strålende fraser; han skinner ligefrem af frihed, lyser af fremskridt og retfærdighed-. Hvem danser ikke gerne trygt med ham?

Den dans han helst danser hedder frihed, og sødere musik end ordet frihed ved intet øre i tiden. Hør blot hvor det klinger: Fribåren, frisindet, fri mand, fri forskning, frimenighed, kræfterne fri spil, fri kærlighed osv. Tiden var og er bersuet af frihed, uden indskrænkning er det den mest næsegrus tilbedte guddom--."

Ganske vist da Henrik Ibsen begyndte at ane, hvor friheden måtte føre hen, dekreterede han "frihed under ansvar". Det standsede selvfølgelig ikke det allerede løbske lokomotiv-. Hvilket for så vidt ikke var overraskende, al den tid slagordet eller frasen jo er en selvmodsigelse, idet frihed og ansvar er modsætninger, der logisk ophæver hinanden.

Et stærkere trylleord måtte være der til om det skulle være lykkedes at overbevise og standse verdens myldrende masser af hovedløse sværmere, der berusede sig i frihedens uformulerede og tågede ideal i dets brutale egoisme og samfundsmæssig set praktiske uigennemførlighed....

...talløse eksempler viser virkningen på samfundstilstande som de de enkelte individer: opløste ægteskaber, svegne forpligtelser, brudte løfter, misbrugt tillid, kassemangel, bedrageri, hensynsløshed, svig og løshed af enhver art - - jo "fanden fører ballet op"--!"