Verden efter os?

Hvad ville der ske hvis mennesker pludselig forsvadnt fra jordens overflade? dette spørgsmål har et par dokumentarprogrammer, som jeg i min søgen efter oversrpingshandlinger, har kastet mig ud i at se, forsøgt at give svaret på.



Hvad der er mest slående at vores verdens skrøbelighed. Den styrke, som vi mener at have undertvunget naturen med, er rent illusorisk. Vores fingeraftryk forsvinder fra jordens overfalde på, hvad der i det større regnskab må synes som et øjeblik.

Allerede dagen efter vores forsvinden vil strømmen gå ud og elektricitetens stråleglans, der viste det tomme rum, vi var til, ville være slukket for altid. Vores kæledyr ville dø eller tilpasse sig livet som vilde dyr. De mindste hunde - resultatet af generationers avl - ville på få uger udryddes.

Efter et år ville den mørke asfalt, der har bundet vores byer og kvarterer sammen have givet efter for naturens pres. Græs og planter vil være begyndt at tage byerne tilbage. Efter 5 år vil vejene være væk. Efter 25 år vil større byer som Amsterdam blive oversvømmet, og London igen blive en sump. Stenhuse, skybskrabere og indre by ville stadig være at se, men forstadernes forrådnelse, og naturens fortærring af dem vil være fremskredet. Efter 40 år er de væk og verdens træhuse sunket sammen og indgået i naturen.

Først efter 200 år er skyskraberne sammen med Eiffeltårnet forsvundet, bukket under for iltens og vandets stadige angrib på deres metalstrukturer. Efter 500 år vil resten af vores betonbaserede virkelighed være væk.

1000 år efter er byerne ikke at finde- dækket som de er af planter og dyreliv. Kun enkelte bygninger står tilbage. Og det var som om vi slet ikke var der.