Republik, platheder, og Jes Fabricius

Det bliver vist alligevel nødvendigt at kommentere yderlige på alt snakken om republikanisme, alt den stund at visse journalister har valgt at køre videre med sagen, og et par eksperter fremturer med at hævde at republikanismen er stærkere end vi troede. Mest markant har her været historikeren Jes Fabricius fra Københavns Universitet, der i de seneste dage har væltet sig i medieomtale. f.eks. siger har til Kristeligt Dagblad:

Det har været en republikansk strømning i Danmark i over 100 år. Det overraskende er, at den igen har fået så kraftigt et udtryk. Det er mit klare indtryk, at mange af de 200.000 blanke stemmer er republikansk motiveret

betragtning af, at knap 15 procent af vælgerne er nok til at rokke ved en tilsyneladende harmløs afstemning som i søndags, bør man bestemt tage højde for republikanerne

Det er interessant at historikeren mener at kunne se bag om tallene og kan henføre de ca. 15 % nej/blanke til republikanere. CEPOS forskningschef Geert Laier har allerede udstillet platheden i, at selvudnævnte eksperter mener at kunne sige noget om folks motivation for deres stemme, uden at dette har været undersøgt, men lad det være understreget igen:

de 15 % nej/blanke stemmer har alle mulige årsager. Der er traditionalister, der ikke har villet rokke ved institutionens udformning. Dette er en vigtig gruppe. De var anført af KU de første til at anbefale et NEJ til afstemningen. En måling har desuden vist, at DFs vælgere der regnes for de mest traditionalistiske netop er de vælgere, der i størst omfang har stemt nej. Det er næppe et republikansk NEJ.

Så er der grundlovsreformatorerne. En stor gruppe, som mener at grundloven bør revideres, men som ikke ønsker at rokke ved kongehuset. Denne gruppe består bl.a. af Marianne Jelved, og er den der har fået størst opbakning også blandt de partiledere, der har stemt ja. f.eks. Helle Thorning ,Margrethe Vestager og Villy Søvndal. Denne gruppe må altså tænkes også at være ganske betragtelig.

Til sidst er der en gruppe republikanere, anført af Zenia Stampe, der er næstformand i de radikale. Hvor stor er denne gruppe? Det er næsten umuligt at sige! og det er pointen. Men vi ved at Zenia Stampe netop anbefalede, at der blev stemt blankt. Jeg tror ikke at alle republikanere har fået fat i den pointe. Men mange har uden tvivl, og det er altså kun DE BLANKE stemmer, som kan tages som et udtryk for denne holdning. Et problem opstår så derved at også grundlovsreformfløjen har anbefalet blankt snarere end NEJ.

Billedet er i bedste fald mudret. OG Jes Fabricius gør ikke andet end at udstille sin egen uvederhæftighed ved at fremture.

HVad ved vi? en måling kort før valget gav monarkiet 80 % opbakningen. resten er imod eller bedøvende ligeglade.

Af alle de der stemte var der 15 % NEJ og blanke- stemmer der både dækkede over republikanere, traditionalister og grundlovsreformatorer. Afstemningen kan altså på ingen måde være en sejr for republikanerne, der ikke engang kunne mobilisere, hvad de var oppe på i den seneste meningsmåling. Så hvorfor alt den snak?

1) fordi det er en interessant historie.

2) fordi en lille gruppe politiske desperadoer anført af Zenia Stampe har fundet sig en redningsplanke, således at de kan undslippe den generelle ligegyldighed, der er overfor radikale venstres synspunkter.

3) fordi en række eksperter kan få medietid, og derved øget prestige ved at udtale sig om spørgsmålet. Her mest markant JEs Fabricius, men også Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

4) derudover kan man spekulere i de venstreorienterede journalisters evt. motiver. Men det opfatter jeg som et unødvendigt sidespor. De tre anførte grunde er nok til alene at bære en sag igennem æteren.