Fornuftig tale fra Lene Espersen...men...

Den konservative partiformand Lene Espersen har i Berlingske Tidende givet det borgerlige Danmark en opsang. Flere af mine liberale kampfæller er allerede blevet stødt på manchetterne og alene det viser at Lene Espersen er på rette spor. Skønt hendes opsang indtil videre måske skal tages med et gran salt, og ret beset ikke, som Ole Birk Olesen også peger på, er mere end lidt agurketidsomtale, så er hun ude i et vigtigt ærinde.

Lene Espersens opsang, er hvis den følges af handling, et væsentlig skridt i den udvikling, som Det Konservative Folkeparti må igennem, hvis det vil besinde sig på sin egen konservatisme og dermed igen indtage dets rette plads i det parlamentariske system. En plads, hvor man ikke er venster +/- 10 % men netop er et konservativt parti, der taler om værdier, kultur, ret og samfund snarere end profit, marked, valg og individ.

Alt i alt fornuftigt. Dog hæfter man sig ved den megen snak om familiepolitik og den offentlige sektor. Familiepolitikken går så vidt jeg kan se vist mest ud på at italesætte nogle værdier fremfor egentlig politisk at styrke kernefamilien og beskytte den mod værdiskredet, og mht. offentlige sektor står den hos Espersen som det værktøj, der tilsyneladende skal sikre os en fungerende hverdag, hvorved civilsamfundet underkendes.

Lidt fra "Moster Snak"s opsang her:

Jeg oplever et værdiskred, hvor vi glemmer at være noget for hinanden, hvor det hele handler om os selv. Det er som om, man kun tænker på, hvad man selv kan få ud af det, i stedet for at tænke på, hvordan man kan være en aktiv borger i et fællesskab


Hvad er et ordentligt menneske?
»Det er et menneske, der både tager ansvaret for sig selv og sin familie, men som også føler et stort ansvar for fællesskabet. Et menneske, der har overskuddet til at sige, at dem, der har det rigtig dårligt, skal prioriteres først i vores samfund. Det er de syge, børnene der har behov for uddannelse. Alle dem, der har problemer. Det er dem, vi først og fremmest skal bruge de offentlige kræfter på. Og så handler det om noget så banalt som at være høflige over for hinanden. Give sig tid til at vise interesse for hinanden i dagligdagen. Vi har en kultur i dag, hvor vi bare styrter af sted og ikke har tid til at snakke med hinanden og hilse på hinanden.«
....

Problemet er, at man har glemt de helt grundlæggende værdier omkring respekten for andre og respekten for autoriteter. Nu er den der ikke længere. Jeg har, ikke mindst i min tid som justitsminister, set et stigende antal sager om vold mod tjenestemænd; Buschauffører, togkonduktører, politifolk, socialarbejdere, der simpelthen bliver fysisk forulempet af folk, der bare bliver vrede. Det er det autoritetsskred, som jeg synes er et problem

...


Vi skal være moderne, og på nogle områder skal vi være verdens bedste; på iværksætteri og på klimaløsninger. Men det er afgørende, at de værdier, der har båret det danske samfund, skal bevares og forsvares. Det er dér, konservatismen har nogle bedre svar end de andre politiske retninger. Vi siger, at man godt kan forandre, bare vi hele tiden har fokus på samfundets grundpiller: respekt for fællesskabet, personligt ansvar, personlig frihed og tillid til hinanden. Det er værdier, som ikke må gå tabt. Vi forandrer for at bevare. Det er sådan set for at sikre, at vi kan holde fast i de værdier, der har opbygget os