Forbud mod Burka: Den borgerlige borgerkrigs fronter

Burkadebatten raser. Skønt jeg personlig er blevet ret led over sagen pga. den umanerligt dårlige håndtering af sagen fra Lene Espersens side. Burkaforbuddet bliver ikke vedtaget og debatten har helt skygget for langt vigtigere forslag i Konservatives integrationspakke. Når debatten alligevel skal berøres er det fordi den også siger noget om fronterne i Det Konservative Folkeparti netop nu.

Den afgørende skillelinie på den borgerlige fløj idag, går ikke mellem socialt og liberalt orienterede i økonomisk forstand men mellem socialt og liberalt orienterede i værdimæssig forstand. En værdiliberal sætter en forudsætningsløs pluralisme op som politikkens mål og udgangspunkt.

I Det Konservative Folkeparti og bevægelsen omkring har bl.a. HB-medlem Peter Norsk, KU formand Rune Kristensen, Formand for Københavns vælgerforening Rene Offersen, Folketingskandidat i Gladsaxe Henrik Sørensen og folketingsmedlem Charlotte Dyremose.

I de værdiliberales argumentation går især to ledetemaer igen. Det ene er ideen om frihedens kulturelle forudsætningsløshed. Tanken om friheden som princip snaere end som noget der må være levet kulturel virkelighed.
Det andet er en spidsborgerlig bonerthed overfor Dansk Folkeparti og en konstant påberåben sig af et anstændighedsmonopol. Her har især Offersen, Peter Norsk og Rune Kristensen ekcelleret.

De værdimæssigt socialt orienteredes udgangspunkt er en betoning af friheden som et samfundsmæssigt produkt, og som noget der derfor kræver et ganske bestemt samfund og nogle ganske besteme normer. Friheden er ikke først og fremmest et princip men noget der er vokset frem lige præcis her som følge af en meget lang og kompliceret historisk udviklingslinie. Samtidig er linien social orienteret på den måde at man opfatter loven som et redskab til at hjælpe den svagere part i samfundet. In casu muslimske kvinder.

Ikke alle de socialt orienterede støtter dog op om burkaforbudet. Deres kritik af det, adskiller sig dog fra de værdiliberale ved at mangle de to centrale temaer der kendertegne disse. Ofte vil deres kritik af forbuddet tage udgangspunkt i en futilitetstese,hvor man ikke regner med at en sådan lov vil få den ønskede effekt, og at man derfor ikke kan forsvare det indgreb i friheden, som enhver lov i udgangspunktet er. En realistisk funderet socialt orienteret modstand mod burkaforbuddet vil også spørge til, hvem et forbud egentlig vil ramme. Man vil pege på at subjektet for overtrædelsen er forkert i forhold til hvem vi ønsker som objekt for straffen.

I sidste ende er det ikke for eller imod burkaforbudet, der er det centrale, men den måde en evt. modstand formuleres på. For disse formuleringen afslører, hvor centrale aktører står i den store borgerlige borgerkrig mellem sociale og liberale.