Værdier og klassisk konservatisme
I egen selvforståelse står Peter Norsk for den sande konservatisme, som prædiker ubegrænset globalisme, ubegrænset frihed og derfor ubegrænset værdirelativisme.
Det konservative hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsk nyder sine 15 minutters berømmelse, efter at han har sat sig i spidsen for et opgør med Det Konservative Folkepartis nye værdipolitiske linje. Det kan man naturligvis ikke fortænke ham i. Havde han været yngre eller udstyret med et godt sangorgan, havde han velsagtens stillet op i ”X Factor” eller et andet af tidens utallige talentshows. Men tage Norsk alvorligt kan man ikke.
I egen selvforståelse står han for den sande konservatisme, som prædiker ubegrænset globalisme, ubegrænset frihed og derfor ubegrænset værdirelativisme. Desværre har flere taget Norsk på ordet og troet, at han vitterlig er den sidste eksponent for en klassisk konservatisme, der er ved at blive kvalt i højrepopulisme. Intet kunne dog være fjernere fra sandheden. Peter Norsk er ikke klassisk konservativ og står ikke i et direkte forhold til den store åndslinje i dansk konservatisme, som går over Alfred Bindslev, Ole Bjørn Kraft og Aksel Møller.
Snarere er Norsk eksponent for den liberalisme, som i stigende grad har bemægtiget sig Det Konservative Folkeparti. Peter Norsk understreger gang på gang dette, når han som flittig debattør i de danske medier udbasunerer, at konservatismen ikke har noget med kristendom, tradition og fædreland at gøre. Konservatismen skal ifølge Norsk kun bevare én ting: Friheden.
Historiens køkkenmødding
Hvad der ellers måtte findes af kultur, traditioner og institutioner, har i det norsk'e univers kun plads på historiens køkkenmødding. Op imod dette synspunkt hævder klassisk konservatisme, at friheden altid er et historisk produkt. Friheden, som vi kender den, er af vestlig egenart, og den understøttes af vores traditioner, kultur og institutioner.
Hvor konservatismen således besinder sig på at måtte opstille et forsvar for samfundets konstituerende værdier og kultur, kender Peter Norsks liberalisme kun én reaktion, multikulturalismens kritikløse omfavnelse af alverdens skikke. Peter Norsks frihedsbegreb er tomt.Det er som om, frihed for Norsk og hans ligesindede alene er friheden til at slippe for at tage stilling til rigtige konkrete menneskers rigtige konkrete problemer.
Det er en frihed, der tillader den liberale spidsborger at vende ryggen til problemer med henvisning til, at man sandelig ikke kan tillade sig at gøre sig til dommer over andre kulturers skikke. Men sagen er, at burkaen og yderligtgående islam er undertrykkende, hvad vi rent konkret kan se ved, at 70 pct. af kvinderne på danske krisecentre er fra muslimske hjem.Konservatismen ved, at lovgivning og frihed ikke er hinandens modsætninger. Loven er en forudsætning for frihed.
Derfor er konservative ikke bange for at lovgive, når man gennem loven kan komme samfundets kulturelt og socialt nødstedte til hjælp. Der er blandt Norsks støtter mange, der påberåber sig at være (de eneste) anstændige, humanistiske konservative. Men kun en politik, som beskytter samfundets svageste grupper mod overgreb, kan kalde sig anstændig og humanistisk, og kun politikere, der ikke er bange for at tage fat om problemets rod, og som kaster sig ud i værdikampen på den vestlige livsforms side, kan i det hele taget kalde sig konservative.
indlægget er bragt som stort læserbrev i dagens JP
Det konservative hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsk nyder sine 15 minutters berømmelse, efter at han har sat sig i spidsen for et opgør med Det Konservative Folkepartis nye værdipolitiske linje. Det kan man naturligvis ikke fortænke ham i. Havde han været yngre eller udstyret med et godt sangorgan, havde han velsagtens stillet op i ”X Factor” eller et andet af tidens utallige talentshows. Men tage Norsk alvorligt kan man ikke.
I egen selvforståelse står han for den sande konservatisme, som prædiker ubegrænset globalisme, ubegrænset frihed og derfor ubegrænset værdirelativisme. Desværre har flere taget Norsk på ordet og troet, at han vitterlig er den sidste eksponent for en klassisk konservatisme, der er ved at blive kvalt i højrepopulisme. Intet kunne dog være fjernere fra sandheden. Peter Norsk er ikke klassisk konservativ og står ikke i et direkte forhold til den store åndslinje i dansk konservatisme, som går over Alfred Bindslev, Ole Bjørn Kraft og Aksel Møller.
Snarere er Norsk eksponent for den liberalisme, som i stigende grad har bemægtiget sig Det Konservative Folkeparti. Peter Norsk understreger gang på gang dette, når han som flittig debattør i de danske medier udbasunerer, at konservatismen ikke har noget med kristendom, tradition og fædreland at gøre. Konservatismen skal ifølge Norsk kun bevare én ting: Friheden.
Historiens køkkenmødding
Hvad der ellers måtte findes af kultur, traditioner og institutioner, har i det norsk'e univers kun plads på historiens køkkenmødding. Op imod dette synspunkt hævder klassisk konservatisme, at friheden altid er et historisk produkt. Friheden, som vi kender den, er af vestlig egenart, og den understøttes af vores traditioner, kultur og institutioner.
Hvor konservatismen således besinder sig på at måtte opstille et forsvar for samfundets konstituerende værdier og kultur, kender Peter Norsks liberalisme kun én reaktion, multikulturalismens kritikløse omfavnelse af alverdens skikke. Peter Norsks frihedsbegreb er tomt.Det er som om, frihed for Norsk og hans ligesindede alene er friheden til at slippe for at tage stilling til rigtige konkrete menneskers rigtige konkrete problemer.
Det er en frihed, der tillader den liberale spidsborger at vende ryggen til problemer med henvisning til, at man sandelig ikke kan tillade sig at gøre sig til dommer over andre kulturers skikke. Men sagen er, at burkaen og yderligtgående islam er undertrykkende, hvad vi rent konkret kan se ved, at 70 pct. af kvinderne på danske krisecentre er fra muslimske hjem.Konservatismen ved, at lovgivning og frihed ikke er hinandens modsætninger. Loven er en forudsætning for frihed.
Derfor er konservative ikke bange for at lovgive, når man gennem loven kan komme samfundets kulturelt og socialt nødstedte til hjælp. Der er blandt Norsks støtter mange, der påberåber sig at være (de eneste) anstændige, humanistiske konservative. Men kun en politik, som beskytter samfundets svageste grupper mod overgreb, kan kalde sig anstændig og humanistisk, og kun politikere, der ikke er bange for at tage fat om problemets rod, og som kaster sig ud i værdikampen på den vestlige livsforms side, kan i det hele taget kalde sig konservative.
indlægget er bragt som stort læserbrev i dagens JP
posted by C.S at 10:18
6 Comments:
Fremragende kommentar. Og tak for henvisningen til især Aksel Møller, hvis fremragende bog Ungkonservatismen fra 1934 fortjener at blive genoptrykt. Eller ihvertfald lagt ud på nettet.
Krause-Kjær har en kommentar til sagen her, der vist må siges at repræsentere den bornerte borgerlighed, CS retter skytset imod:
http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2009/08/25/konservative-tr%C3%A6ngsler/
ad. anonym
Hvis du synes om Aksel Møllers ungdomstanker, bør du helt klart læse Bindslev, der nok må siges at være en større teoretiker end AM.
Især har han i tiddskriftet Det Nye Danmark en række interessante "breve om konservatisme" I til V tror jeg
Glimrende læserbrev! Selv har jeg ændret mening, hvor jeg tidligere i et vist omfang var tilhænger af et forbud mod burkaer, så er jeg nu overvejende skeptisk. Dels tror jeg ikke det hjælper de udsatte kvinder, der måtte findes, ligeså lidt som et forbud mod proustitution gavner de prustitueredes forhold. En lovgivning ville derfor alene have til formål at markere nogle bestemte værdier. Altså ren morallovgivning, hvilket jeg er skeptisk overfor.
Hvorvidt burkaer skal forbydes eller ej er dog ikke sagens egentlige kerne. Som du skriver, er det vigtigere, at gøre op med den værdiliberale "konservatisme", der kun ser konservatisme som personlig frihed. Jeg kan ikke se noget som helst ukonservativt i at lave et forbud. Omvendt kan jeg heller ikke se, at det pr. definition skulle være konservativt. Derfor synes jeg også, at dit tidligere indlæg skulle have hedet "Hvorfor et burka-forbud ikke er ukonservativt". Modsat de liberale har vi ikke tradition for at deducere forskellige konkrete løsning ud fra generelle principper.
Med hensyn til forslagets lovlighed, så er jeg skeptisk overfor udsagn om at det skulle stride mod grundlovens § 67. Spørgsmålet kan dog ikke besvares præcist uden en grundig analyse. Her skal kun fremføres to betragtninger, som jeg ikke har hørt i debatten. For det første har forskellige islamkyndige personer gang på gang fremhævet, at tørklæde og burkaer ikke har noget med islam at gøre, men at det var et kulturelt fænomen. Er det rigtigt, så er det nærliggende, at grundloven vel allerede af den grund udelukket. For det andet indeholder grundloven et forbehold mod gudsdyrkelse, der strider imod den offentlige orden og sædelighed. Hvis lovgivningsmagten vælger at forbyde burkaer fordi man mener, at de er kvindeundertrykkende, og derfor i strid med den offentlige orden eller sædelighed, så vil jeg gerne se den domstol der turde underkende dette politiske skøn.
I samme retning kan det i øvrigt nævnes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol pure afviste en klage over det franske forbud mod at bærer religiøs hovedbeklædning i skolerne. Dette forbud har eksisteret siden 2004. I sagen blev nogle muslimske kvinder næget adgang til skolerne, da de nægtede at tage deres tørklæde af. Menneskerettighedsdomstolen forhåndsafviste deres klage om brud på religiosfriheden allerede fordi de fandt påstanden " manifestly ill-founded". Resume af sagen kan læses her:
http://cmiskp.echr.coe.int/tkp197/view.asp?action=html&documentId=852662&portal=hbkm&source=externalbydocnumber&table=F69A27FD8FB86142BF01C1166DEA398649
TIL AHK:
Jeg synes egentlig ikke, at Krause-Kjærs indlæg er specielt værdiliberalt. Det virker på mig ret objektivt og analyserende. Derimod er jeg ikke enige med ham i, at det altid vil gavne Dansk Folkeparti at diskutere udlændinge. Problemet har snarer været, at ingen andre partier har ønsket dette område som en egentlig mærkesag. Det skulle da lige være de radikale - men med omvendt fortegn. Desuden synes det også at have gavnet SF, at Villy skældte ud på islamiske fundamentaliser.
Beklager - Aksel Møllers fremragende bog udkom i 1936, og ikke i 1934, som jeg skrev. Den bør læses af alle konservative. Og den er indirekte et dementi af Peter Norsk' påstand om, at de konservative forlod den nationale holdning tilbage i 1915.
Aprops: Et voldsomt angreb på den moderne konservatisme:
http://www.180grader.dk/klumme/Den_moderne_konservatismes_intellektuelle_fallit.php
Send en kommentar
<< Home