minbu

tirsdag, september 08, 2009

De selvretfærdige

Debatten om de nu udviste irakiske asylansøgere har trukket meget frem i lyset - i særdeleshed det hensygnende kulturradikale establishment, der ellers er trængt noget i defensiven af otte års kulturkamp. Danmarks Radio stiller dog beredvilligt plads til rådighed, således at frelstheden, den kvalmende selvretfærdighed kan blive luftet, og jøde- og nazikortene kan blive spillet. Selveste gamle Arne Melchior, multikulturens mangeårige chefideolog, blev trukket af stald i Deadline og den 85-årige, brave, fhv. centrumdemokrat tonede klarest igennem som den røst, der ikke helt er kommet sig over systemskiftet i 2001. Ingen ville i øvrigt stille op imod ham, antageligvis af banal respekt for alderdommen, til trods for at han ville være et let bytte for fx en Birte Rønn Hornbech, der ellers er trådt gevaldigt i karakter i denne sag. Hun nedladede sig dog til en såkaldt chat i Danmarks Radio, og har man ikke læst hendes svar her, bør man gøre det. Her får enhver selvgodhed tørt på, enhver frelsthed fejes af bordet.

Efter udvisningen af irakerne, kører godhedsindustrien dog videre for fuld damp: Per Ramsdal, Leif Bork Hansen med flere organiserer en undergrundsbevægelse, der har til hensigt at skjule irakerne for myndighederne. Her er der frit spil for jødekortet for ville enhver måske ikke have hjulpet en jøde, der bankede på døren under besættelsen? Er det måske ikke næstekærligheden, den ægte, konkrete, i praksis? Svaret er 'tja'. Udvisningen er besluttet og sanktioneret af et demokratisk system, klart i modsætning til besættelsestiden, men det gør ikke den enkeltes fortvivlelse mindre. Essensen i kritikken er dog den samme som før: Man går ikke ud i verden og leder efter næster, for eksempel ved at ringe til Per Ramsdal og stille sig til rådighed. Næstekærligheden er altid spontan. Derfor er det også ren selvretfærdighed, når Orla Hav m.fl. frejdigt erklærer at de sandelig ville åbne deres dør for en iraker. Det er muligt at de vil, men de demaskerer deres egen selvgode hensigt, ved at prale af det. Man kan i øvrigt spørge om de ville åbne deres dør for enhver? En undvegen lommetyv for eksempel? Hvad skal man være flygtet fra, for at få husly hjemme hos Orla Hav i Nørresundby?

Der er for en gangs skyld grund til at glæde sig over den såkaldt borgerlige regering. Her er en sag, hvor den endelig stod fast: Danmark er ikke et tilfældigt landområde, åbent for enhver - uanset hvor store anstrengelser man gør sig, hvad enten man lænker sig til et asylcenter, eller besætter en kirke.

11 Comments:

Anonymous Anonym said...

Det er utrolig prisværdigt at regeringen står fast. Og Birthe Rønn er fantastisk. Dem der for et år siden snakkede om at hun var på vej ud fra ministerkontoret tager grueligt fejl.

Udover hykleriet fra de frelste er DR som sædvanlige ulidelig. Der er ualmindeligt meget mikrofonholderi for en lille bitte gruppe af halvkendte danskere der samarbejder med den yderste venstrefløj.

Helt præcist hvad i sagen er det overhovedet det gør at den skal fylde så meget.
Hvorfor stiller DR ressourcer til rådighed for kirkeasyl - en organistation der åbent erklærer at den vil bryde loven og en organisation der saboterer politiets arbejde. Er det virkeligt DR's opgave at agere talerør.
I dag har DR Update haft et indslag med kendte der promoverer sig selv - ingen af dem huser nogen flygtninge, men lidt opmærksomhed får de lidet kendte musikere m.fl. dog ud af det.
Men igen. Et enkelt kritisk spørgsmål kunne måske være på sin plads. Men nej. Sebastian Dorset - der jo er utrolig anerkendt for sit store vid - mistænkliggør hele embedsapparatet uden noget argument, hvorefter han videre forklarer at de ikke har nogen tilknytning til Irak. En noget bizar påstand al den stund vi snakker om irakiske statsborgere flygtet fra Irak, hvor hovedparten er født, opvokset og har familie og venner. Dertil kommer så at de taler sproget og iøvrigt deler religion og kultur med den irakiske befolkning. Samt endeligt at den irakiske regering der iøvrigt er folkevalgt, har besluttet at tage imod dem. Men bortset fra det, så er der ingen tilknytning.

DR er en skændsel.

18:19  
Anonymous Anonym said...

Det er meget muligt, at nogle af de pågældende slet ikke har nogen tilknytning til Irak, idet de rent faktisk ikke er irakere.

Politiken fortalte triumferende herom i en artikel, hvis overskrift pudsigt nok lød noget i retning af "Svært at hjemsende afviste irakere".

Ja, når forfulgte irakere ikke kan hjemsendes til Irak, fordi de altså ikke er irakere(!), så fester venstrefløjen og opfatter det som en sejr for humanismen.

01:34  
Anonymous Anonym said...

Leif Bork Hansen frekom på tv idag med en af de sædvanlige tåbeligheder der viser manden er uvidende i hvert fald på det felt- at Hitler blev demokratisk valgt, hævdede manden.
Nej, nej det gjorde han ikke, han blev udnævnt til kansler af den tyske præsident og bag dette var støtte fra diverse kræfter samt et mindretal i den tyske rigsdag. Som kansler kunne Hitler efter mord, forfølgelser, fængsling, tortur, blokering af politikeres modstanderes adgang til rigsdagen allerede var anvendt bruge Weimar-forfatningens §48 kaldet bemyndigelsesloven der gav ham frit spil. Han kunne forbyde andre partier og først derpå- med oppositionen væk- var der flertal for nazisterne.
Peter Buch

00:10  
Blogger A.O. said...

Tak for kommentarerne. Jeg kan ikke lade være med at anbefale Deadline fra i går, hvor Martin Krasnik på fornem vis flugter med mit standpunkt:

http://www.dr.dk/dr2/deadline2230?play=http%3A%2F%2Fgeo.dr.dk%2FfindLocation%2F%3Fid%3D341534%26ListType%3Dnyheder%26location%3DNone%26uri%3Dhttp%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fextention%2FplayWindowsMediaODP.aframe

16:30  
Blogger P. N. said...

Jeg kan anbefale Debatten fra DR 2 i torsdags. Det er formentlig også den, der hentydes til, når Leif Bork Hansen nævnes i det tidligere indlæg. Udover ham deltager Søren Pind, Sørine Gotfredsen og en for mig ukendt skuespiller ved navn Peter Larsen:

http://www.dr.dk/dr2/debatten

16:58  
Anonymous Superman said...

@ P.N

Ham den fjollede skuespiller, Peter Lassen, er vist mest kendt for i 80'erne at rende rundt i kvindetøj på monopol-tv.

Han forekom ikke just at være specielt godt begavet.

Men DR levede op til de sædvanlige præmisser; en klar 3 mod 2 opstilling i det samme favør so m altid. Hvilket udover den åbenlyse urimelighed var tåbeligt af minimum to andre årsager;
1) tv mediet egner sig ikke til en debat på 30 min hvor hele fem personer skal forklare deres synspunkter og argumentere i mod hinanden. Når den ene vrøvler har man ikke mulighed for at protestere fordi man skal vente på at tre andre også skal snakke.

2) At de personer der inviteres til at deltage i debatten netop er udvalgt efter at de har meget klare holdninger på området, og er opdelt i to modstridende lejre.
Sådan er det stort set altid. Hvorfor ikke finde folk der har et tredje eller fjerde synspunkt. Det er altid to og kun to lejre i DR's debatten.


Derfor har jeg også svært ved at forstå at du anbefaler debatten fra i torsdags. Den var da ulidelig. Leif Bork debatterer jo ikke. Han er uimodtagelig for rationelle argumenter. Ham skuespilleren var ikke for kvik, og så er der tre tilbage. Den ene er repræsentant for et rabiat parti, og insisterede på at diskutere irakiske flygtninge uden nogen form for kontekst - selv da hun blev spurgt om alle andre flygtninge tre gange i træk.
Det var pinligt, og ødelæggende for enhver debat, da alle vi andre jo netop fokusere på hvad konsekvenserne vil være for flygtninge politikken for resten af verdens flygtninge.
Tossen fra kommunisterne insistede med andre ord på at det som alle andre debattere, det ville hun slet ikke snakke om med et eneste ord.
Og så gik debatten jo ligesom lidt død derfra.

19:24  
Blogger P. N. said...

Jeg er sådanset enig, men det er et grundvilkår, som altid skal tages i betragtning. Hvis jeg ser en tv-debat forholder jeg mig til dén og ikke til, at det måske ville være mere optimalt at få diskuteret det hele igennem i en 2 timer lang radiodebat eller lignende.


Angående 2)

Det kan der måske være noget om, men jeg har svært ved at se hvordan der kan findes flere end to forskellige holdninger, når spørgsmålet er om det er iorden at bryde loven for at hjælpe nogle asylansøgere, som man mener er i nød. Hele debatten om den sag er i almindelighed præget af, at der er to lejre.

Med hensyn til de irakiske flygtninges særstatus i forhold til andre flygtninge, svarede hun vist i øvrigt, at Danmark havde en særlig forpligtelse overfor Irak, da vi havde været i krig der.

Når jeg anbefalede debatten, så var det mest fordi den viste, at det er problematisk, når man ud fra egne subjektive præferencer og politiske synspunkter, føler sig berettiget til at tilsidesætte loven. Det er fair nok at være imod den danske udlændingepolitik, men så må man tage sagen derfra, og arbejde på at ændre den.

20:46  
Anonymous superman said...

@P.N

"Det kan der måske være noget om, men jeg har svært ved at se hvordan der kan findes flere end to forskellige holdninger, når spørgsmålet er om det er iorden at bryde loven for at hjælpe nogle asylansøgere, som man mener er i nød. Hele debatten om den sag er i almindelighed præget af, at der er to lejre."

Ja, debatten bærer præg af to lejre. Men der er jo i praksis masser af forskellige segmenter og iøvrigt forskellige argumenter. Min anke var heller ikke kun lige denne specifikke debat, men mere som en helhed. Men det gik igen her.
F.eks. var Martin Krasnik i deadline et par dage senere, og repræsenterede vel et synspunkt hvor han intet har tilovers for kendissernes erklæringer, men som samtidigt erklærede at han ikke vidste med sig selv hvad han skulle mene.
Men der var indkaldt tre personer der alle ville bryde loven. Som absolut ingen forståelse havde for argumenter om at sende irakere hjem - det er jo ren nazisme.

Der er masser af folk der forstår begge siders argumenter, og er i tvivl i dette spørgsmål.
Men ingen taletid til dem. Kun de tre hardcore verdensfrelsere, og så to der mener irakerne skal hjem.

Mads Kastrup på berlingske tror jeg heller ikke er helt afklaret.
Hvad mener Henrik Sass og socialdemokratiet. Det kunne da have været interessant med nogen der vipper lidt mellem de to lejre du taler om og som kan se sagen fra begge lejre.
Men det fik vi ikke.


"Med hensyn til de irakiske flygtninges særstatus i forhold til andre flygtninge, svarede hun vist i øvrigt, at Danmark havde en særlig forpligtelse overfor Irak, da vi havde været i krig der."

Ja, men det er jo håbløst i forhold til det de ellers hævder, for hvad så med somalierne, som Pind spurgte. De må åbenbart gerne sendes hjem til ingenting. Det må hun da nødvendigvis skulle svare på hvis man skal kunne tage hende alvorligt. Og om så man isolerer til kun at ville tale om irakere, så er der som bekendt knap 20 millioner. Hvad med resten ?? Hvad med dem der kommer i morgen, og i overmorgen ??

Det giver jo ingen mening at reducere debatemnet som hun gør. I så fald kan man jo altid være for det "gode" (flere hospitaler, flere motorveje, vindmøller m.m.)når man blot kan sige at omkostninger hører uden for emnet.

23:22  
Anonymous Anonym said...

Hmmm. Det er et underligt land, vi lever i. Vi har hjemsendt 20 irakere, og det har udløst stor ballade. Sverige har derimod uden problemer i løbet af det sidste år hjemsendt 4000.

PS. Alligevel kalder svenskerne os fremmedfjendske og racistiske, men det er en anden historie. Men hvorfor er der så stor forskel på hysteriet i Danmark og Sverige, hvad angår hjemsendelserne?

23:52  
Anonymous Nissemanden said...

@ Anonym

Den er vist ikke så svær.

Hysteriet i danmark skabes naturligvis i frustationen over ikke at være ved magten. Her er så en sag hvor man rigtigt kan svinge sig op på den høje moralske hest, og lystigt dæmonisere de onde.
Det behov har de ikke på samme måde i sverige hvor der ikke er tiltrådt en reelt borgerlig regering der fører borgerlig politik, og hvor den der er nok forsvinder ganske hurtigt.

Hysteriet opstår med andre ord fordi "sagen" (altså irakerne) ene og alene er følelsesladet og det er derfor nødvendigt at skrige højt for at hodel "sagen" kørende.

Hvis irakerne havde fået humanitært ophold, havde de såmænd bare fundet noget andet at skrige over. De er på i vildrede og kaster sig over hvad som helst.

Carsten Jensen ville ikke være en del af en nation der havde erklæret krig mod 1,5 milliarder mennesker - det sagde han i fuldt alvor under muhammedkrisen.
Eller også havde de kastet sig over 100 somaliere i et asylcenter.


Det korte af det lange; der er jo ikke så meget sag her. Vi gør intet som alle andre ikke også gør og som naturligvis er nødvendigt. Men oppositionens pseudo-intellektuelle baglandskab er frustrerede og ved ikke rigtigt hvad de skal stille op.

Derfor vælger de at italesætte denne situation langt udover hvad det kan bære. Men solid medieopbakning kan de nok holde den kørende; shaming-strategien.

Disse mennesker erklærede sig flove allerede før regeringen begyndte tilbage i 2001. Det er selve kernen i deres "argumentation" - og der skal hysteri til for at den slags har gennemslagskraft.

Såre simpelt.

18:48  
Anonymous Anonym said...

Her er en opgørelse over de venstreekstremister, der styrer Kirkeasyl:

http://junikredsen.wordpress.com/2009/09/14/terrorstøtter-i-kirkeasyl/

20:02  

Send en kommentar

<< Home