minbu

onsdag, november 18, 2009

Hele den vrede verden

Hvis du i de kommende dage bevæger dig rundt i din have, og ligusterhækken er vred, og fliserne er sure, så har det sig en grund. Hvis dine naboer er vrede, dine kolleger er vrede, og alle du kender har ansigtet anlagt i vrede folder, så har det også en grund. Hvis du rejser til de varme eller kolde lande, og de også er sure - så har det en naturlig forklaring. Der er en grund. Sure og vrede mennesker og bjerge og floder. Der er en grund.



* * *


Israelsk byggeri gør verden vred

18. nov. 2009 08.55 P3Nyheder Opdat.: 18. nov. 2009 09.03

Det vækker harme i det meste af verden, at Israel har besluttet at bygge 900 nye boliger i den israelske bosættelse - Gilo.
Bosættelsen ligger i det besatte Østjerusalem, som ellers er primært palæstinensisk område.
Vi protesterer!Talsmand for Det Hvide Hus Ian Kelly siger:
- Vi protestere mod det - og vi protesterede også generelt mod bosættelser og udsættelser af palæstinensere og nedrivning af deres hjem, siger han.
Både USA og FN frygter nu, at israelernes byggeprojekt vil få de nye fredsforhandlinger om en to-stats-løsning til at gå i hårdknude, inden de rigtig er begyndt.
Frygten er begrundet: Saeb Erekat, som er palæstinenserne chef-forhandler siger nemlig til til Al Jazeera:
- Hvis udvidelsen af bosættelserne fortsætter, så er forhandlingerne om en to-stats-løsning ikke længere en mulighed.
Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, siger samtidigt, at den israelske bosættelsespolitik ødelægger fredsprocessen, og han agter ikke at genopstille som præsident.


http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2009/11/18/083739.htm



Dette dybdeborende og saglige stykke udenrigsstof fra den hæderkronede, eller i det mindste kronede institution, Danmarks Radio, lader vi hermed stå et øjeblik.