Hvad skal man stemme til valget?

Hvad skal man stemme til kommunalvalget? Mange tvivler stadig. I Århus er det 12 %, der endnu ikke ved, hvor de skal sætte deres kryds. Rigtig mange stemmer socialdemokratisk. I Århus har de formået at holde skansen selv mod det eksanderende socialistiske folkeparti. Måske skyldes det partiets enorme kampagnebudget. Overalt hænger det røde banner, overalt står parolerne skrevet, overalt plakater af Århus´ røde Il Duce. Den gamle ny-klassicistiske banegård er helt blevet oppyntet af lange røde bannere. Det klæder den. Det er smukt. Kun det kgl. danske socialdemokrati kan vist slippe af sted med den slags æstetik i vore dage.

Personligt har jeg bestemt hvad jeg vil stemme. Det bliver – ikke overraskende – Det Konservative Folkeparti. Måske er det alligevel overraskende. Det er ikke alle steder en stemme til C, er en stemme for et borgerligt og et nationalt Danmark. Nogle steder er det blot en stemme på den tilfældige prokurator, der tilfældigvis er partiets lokale frontfigur. I Århus er det heldigvis anderledes. Den gamle konservative rådmand Poul B. Skou var en hæderlig fyr, men også politisk kedsommelig. En teknokrat. Da han trak sig efter katstrofevalget i 2005, hvor jeg selv deltog som ivrig aktivist, og hvor partiet fik imponerende 3,5 % af stemmerne, tog nye kræfter over. Konservative i Århus styres i dag af Marc Perera Christensen.

Marc Perera skiller sig for mig at se ud fra det brede felt af konservative kandidater på den måde, at han har forstået at gøre sin politik ikke alene borgerlig, men også konservativ. Det er påtrængende i en by som Århus, der kæmper med store integrationsproblemer navnlig i byens vestlige dele. Folkesocialisterne afviser at tale om problemet i Århus. Her ligger man til venstre for Villy. Venstre vil gerne tale om problemerne, men tror at integration alene handler om økonomi, arbejde og uddannelse. Socialdemokraterne har forstået at det drejer sig om værdier, men taler helst ikke om problemet.

Under Marc Perera har de Konservative i Århus foretaget en drejning, der følger den generelle tendens indenfor Det Konservative Folkeparti, hvor man – endelig – har erkendt, at integration handler om kultur. Derfor har integration erstattet dækningsafgift, havneudvidelse og infrastruktur som konservativ mærkesag. På Marc Pereras hjemmeside kan man således læse.

”Vi har svigtet ved ikke at stille større krav! Derfor har vi fortsat store udfordringer i forbindelse med integration af nydanskere.
Man må naturligvis tro, spise og leve som man vil. Men man skal respektere, at man lever i et land med en lang kulturhistorie. Derfor kan nydanskere ikke forvente, at hjemlandets traditioner ligestilles med danske traditioner og kultur - en dansk kultur der udspringer af vores kristne tro.

Kristendommen har bundet Danmark sammen i århundreder. Det danske samfund bygger den dag i dag på kristne værdier om tolerance og hensyn, ansvar og flid samt næstekærlighed. Vi forventer, at alle respekterer og efterlever disse værdier.”

Århus var engang en konservativ højborg. Her var det ærkekonservative blad Århus Stiftstidende, her var ( og er) Jyllandsposten, her var Axel B. Langes kreds, her var den ulyksagelig Bent Holsteins kreds, her var Henning Hasles kreds. Det stoppede. Nu taler konservative i Århus byråd igen om kultur, igen om danskhed og igen om kristendom.

Marc Perera er spids- og borgmesterkandidat for partiet og den der tegner den politiske linie i Århus, ligesom han fører et stort og vægtigt ord i partiets organer på landsplan. Dette vækker også håb for Det Konservative Folkeparti generelt. I Århus er der dog også andre konservative kandidater jeg vil fremhæve. Nr. 11 på listen Uni Danyar kommer vel næppe ind. Men er en så solid konservativ, som nogen jeg har mødt. Med et stærkt religiøst, kristeligt grundlag en stærk national ånd og en betoning af konservative værdier, som vækker håb for partiet. Nr. 4 på listen Niels-Christian Selchau-Mark er måske en anderledes pragmatisk socialkonservativ, men også han står for en god sund konservativ linie, ligesom han er aktiv i Konservative Studenter, hvor han i år desuden er spidskandidat.

Til regionen vil jeg pege på Nicolaj Bang. Der er ikke meget ideologi i regionspolitik, og Bang stiller da også op med et common sense mål om at hjælpe psykiatrien. Men Nicolaj Bang, der også er folketingskandidat har i kraft af hans store kendskab til mellemøsten udviklet en stadig stærkere sans for, hvad det værdimæssigt vil sige at være dansk og forpligtet på vestens traditioner og den trussel, der eksisterer mod denne orden fra militant islam og ukontrolleret indvandring. Nicolaj Bang er desuden landsformand for Konservative Studerende og var formand for Århus afdelingen i den tid, da vi genrejste den som en forening, der havde kulturkamp som et væsentligt fokus.

Århus-konservatismen har været i knæ. Den har fortjent det, for den var blevet pragmatik og ligegyldighed. Nu er det vendt. Den seneste meningsmåling giver C 10 % af stemmerne. Måske skyldes det at Marc Pereras genrejsning af Århus-konservatismen ikke alene er politisk men også en åndelig, national og kristelig konservatismes genrejsning. Man har lov til at håbe, og som kulturkonservativ har man ligeledes pligt til at støtte et sådant forehavende.