Engelsk indflydelse på dansk ny artikel fra Critique
Årsskriftet Critique har lagt endnu en artikel online. Denne gang er det Arild Hald Kierkegaards artikel om det danske sprogs udvikling under indflydelsen fra engelsk. Anbefalelsesværdig læsning.Arild Hald Kierkegaard (f. 1979), overbygningsstuderende ved Københavns Universitet (historie og nordisk filologi), medstifter af Modersmålskredsen (http://www.modersmaalet.dk) og medudgiver (ansv.) af sprogtidsskriftet Budstikken. Nyt om dansk-nordisk sprog og sprogrøgt.
Uddrag
”Det er min opfattelse, at det hovedløse snobberi for alt engelsk/amerikansk og den dermed forbundne tilsidesættelse af dansk sprog og kultur for længst har nået smertegrænsen, og at det derfor er på høje tid at begynde at tage problemet alvorligt.”
”Den engelsk-amerikanske påvirkning af dansk finder sted på samtlige sproglige niveauer, men det er især ordforrådet, der rammes, og det er ligeledes den påvirkning, vi lægger mest mærke til.”
”Vi må have en aktiv politik for det danske sprogs røgt og pleje. Der må gøres op med den hidtidige laden stå til-holdning blandt sprogfolk og politikere, og Dansk Sprognævn bør spille en langt mere fremtrædende rolle som “ambassadør” for det danske sprog, f.eks. gennem et arbejde med afløsningsord og udvikling af hjemlig terminologi. Det vil muligvis kræve et nyt og udvidet mandat til Sprognævnet.”
Link: http://critique.ksaa.dk/wp-content/Engelsk-indflydelse-på-dansk.pdf
posted by C.S at 11:21
1 Comments:
Jeg mener i allerhøjeste grad (uden, bevares, at have læst artiklen) at der er tale om et opfundet problem.
"Dansk" er ikke et frilandsmuseum, eller en statisk størrelse der er fastfrosset - og at forsøge at gøre det til det er ahistorisk. Det var ikke en bekymring man havde i enevældens tid. Der er også en klar parallel til fx fredningen af huse, hvor man forsøger at tage et øjebliksbillede af en by og så betragter det som en evig sandhed, der aldrig må rokkes ved. Før i tiden byggede man, når der var behov for at bygge - kunne man bruge det gamle (eller noget af det) gjorde man det. Var det gamle noget lort, rev man lortet ned. Lige så med sproget.
Endvidere er dansk jo igennem århundrederne i uhyre grad blevet påvirket af andre fremmedsprog - fransk, latin, tysk - koncentreret omkring de perioder hvor de pågældende sprog var fremherskende i Danmark. Husk på at tysk fx var hof-, militær- og embedsmandssprog her i landet i rennaissancen.
Dansk er ikke 'rent' - i det uddrag fra artiklen, I bringer er følgende ord ikke ligefrem pæredanske: snobberi, kultur, problem, niveau, aktiv, politik, rolle, ambassadør, terminologi.
Og nogle gange findes der et ord i - fx - engelsk (som er det dominerende sprog i dette århundrede) som mere præcist beskriver en tanke eller et fænomen end et ord der findes i det danske korpus. Nogle gange er det engelske ord morsommere. Og så låner man.
(Noget helt andet er så at vi nogle gange tager engelske ord ind til at erstatte udmærkede danske ord - sådan som fx patetisk nu ofte bliver brugt i betydningen 'ynkelig' når der oversættes fra det engelske 'pathetic', når det i virkeligheden betyder noget i retning 'svulstig' eller 'rørstrømsk'. Men det har mere at gøre med ignorance - jævnfør også bjørnetjeneste - og børn der aldrig har lært læsekultur, men det er ikke et snævert sprogpolitisk problem).
At sprognævnet skal have mulighed for at diktere sprogets udvikling (jeg går ud fra, at det er det der sigtes til med de udvidede beføjelser) er i hvert fald bindegalt. Sprog er en organisk størrelse, som skal have lov til at udvikle sig frit. Må digtere heller ikke have lov til at lege med sproget? Er det kun engelske fremmed- og låneord der skal udraderes?
Send en kommentar
<< Home