Lindhardt om kirkedagene i Viborg

tidligere biskop Jan Lindhardt er en fremragende skribent. Han magter den svære kunst at skrive ironisk engageret, at få sine ord ord nedfældet på papir sådan, at læseren aldrig helt ved, hvor han har ham. En umiddelbar ligegyldighed overfor det, der sker er kun et dække for den store gyldighed, det lader til Lindhardt i virkeligheden tillægger de spørgsmål han behandler. Det er ikke uden grund at han er en efterspurgt foredragsholder, han er vel det kirkelige Danmarks svar på Niels Hausgaard. Tør, afdæmpet og kedelig men samtidig sprælsk, rebelsk og med masser af holdning.

Nys har han skrevet i Kristeligt Dagblad om Kirkedagene. En skildring, hvor tørre, meget tørre fakta blandes med tørre, ja overordentligt tørre kommentarer. Lindhardt er ikke så glad for kirkedagene og hvad de boder for kirken.

"
...Man mærker, at byen er blevet regionshovedstad....Det hidtil største arrangement, der er blevet holdt i de mange sportshaller, teatersale og udstillingsrum var netop Danske Kirkedage. Man regnede med, at op mod 4000 ville møde op, hvilket er mange. I Roskilde havde man kun godt 2000 deltagere. Noget af forklaringen er, at man slet ikke havde de faciliteter i Roskilde, som man har i Viborg, at det var dårligt vejr, og at der måske er flere fromme mennesker i Viborg end i Roskilde. I 1968 blev denne pontoppidanske tanke offer for et ungdomsoprør. Man holdt de første kirkedage i Haslev. Deres identitet var ikke særlig kristen, men først og fremmest kristen-politisk. Klassekampsamfundet skulle bekæmpes med evangeliet. Folk var fjendtlige mod det kapitalistiske samfund og ville bekæmpe det, hvilket var det samme som at slås mod den vestlige verden. Der var derfor mange, man ikke kunne være i stue med eller på atommarch med.

....
Grundtvigianerne holdt sig langt væk fra de venstreorienterede kristne: De unge ville jo ikke spille Laub, men have lysglobe i kirkerne, og de ville gøre noget for verden, hvilket var en misforståelse af både kirken og verden.
...
MEN HVAD SER VI NU? Kirkedagene er ikke længere politiske, men de abonnerer heller ikke på fællesskabet. De besøges af firhjulskristne, som har det morsomt med hinanden og hører på foredrag og drikker øl med hinanden ude i teltene sammen med gamle venner – ja og mennesker, der kommer for at udfolde sig selv kristeligt-religiøst. Kristendom er som alt andet i dag et tilvalg, hvilket ofte giver en let og føjelig religion, der mener det, man gerne selv vil mene. Men først og fremmest er det blevet ens egen oplevelse og erfaring og udvikling."


http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/367106:Debat--Kirkedage-2010--Nu-ogsaa-med-grundtvigianere?page=1