Mere gas fra den konservative varmluftsfabrik

I 1925 forsøgte den fremsynede konservative folketingsmand og Sønderjyllandsforkæmper Adolph Svensson at besjæle det Konservative Folkeparti med et tiltrængt skud af konservatisme. Han erkendte at konservatisme var mere en dag til dag politik, at den måtte være funderet i et særligt tilværelsessyn. For at fremme forståelse for det oprettedes det år "Den Konservative Højskole" som holdt til på herregården Hindsgaul. Det blev ikke rigtig så godt, som det kunne have blevet. Christmas Møller forstod sig ikke rigtigt på det. Han var som årene gik mindre og mindre interesseret i ånd og mere i den økonomisk politiske kamp. Resultatet var, at ånden døde.

Eller gjorde den? Nej den levede videre som varm luft. Og netop nu er opfølgeren for A. Svensson nationale og konservative projekt blevet slået op. Den konservative sommeruniversitet, som arrangeres i et samarbejde mellem partiet og FOF (som angiveligt er et konservativt oplysningsforbund - men jeg tvivler på at der er en bestemt konservativ måde at lære om astralterapi og hønsestrik).

Sommeruniversitetet har et særdeles beåndet program. Programmet handler om absolut ingenting. Se blot:

Det Konservative Folkeparti og FOF etablerer et trendpanel i forbindelse med Sommeruniversitetet den 27. -28. august 2010. Sommeruniversitetet har som overordnet tema ’Mennesket i centrum – aktivt medborgerskab’..... Med udgangspunkt i deltagernes eget liv og ønsker for fremtiden skal deltagerne i inspirerende rammer og sammen med de øvrige tilmeldte udvikle et tendenskatalog over trends inden for områderne:


• Samfundsliv
• Arbejdsliv
• Fritidsliv
• Familieliv


Tendenskataloget er til brug for vores fremtidige organisations- og politikudvikling.

Imponerende hvor meget ingenting, der er indeholdt i disse linjer. Den konservative ånd lever videre som gas og varm luft. Det handler om at følge tendenser, ikke om at kritisere dem. Det er den følgeagtige pæne konservatismes usmagelige selvfejring, vi her er vidne til. Væk er ideen om livet som forpligtelse, borte er tilværelsen krav, glemt er den konservatives pligt til altid at sige netop dette.
Ikke skyggen af en politisk orienteret debat om de emner, der har relevans for samfundets udvikling. Kun forblommet tale om tendenskataloger, fritidsliv, folks egne ønsker om fremtiden og andre fyndige fyldord.

Tandløsheden er tænderskærende. Programmets lallende ligegyldighed symptomatisk for den konservatisme, der har lagt sig til at dø midt i tidens strøm. Den konservatisme, der har valgt at være en rygradsløs dingleryg, der løber stakåndet efter hver tendens for at følge med tiden. Dette er den konservatisme, der har lagt sig godt tilrette i historiens store toiletkumme og kun venter på at nogen rykker i håndtaget og lader centrifugalkraften klare resten.