Grundlovsdag
I går var det grundlovsdag. En dag, der fyldes med alskens godt og skidt.
Man kan glæde sig over det fantastiske, at vi har en grundlov, som har virket siden 1849, og som allerede kort efter kongens underskrivelse blev set som dansk folkeeje. Man kan glæde sig over, at den i den grad har vist sig langtidsholdbar, fordi 2/3 af paragrafferne står, som de stod i 1849. Man kan glæde sig over, at det stadig bliver tænkt som umagen værd at fejre dagen for underskrivelsen af et dokument, der binder konge og folk sammen i en enhed, så det ophøjede og det jævne sammen gøres til en samlet national enhed.
Man kan dog også ærgre sig - ærgre sig over de politikere, der bruger dagen til endnu engang at hælde møg på den enorme mødding, som det danske politiske system til tider kan være så herligt befriet for moralens og integritetens lænker, som det er. Man kan også ærgre sig over, at grundlovens ånd og tanke med de revolutionære studerelampeidealisters potentielle indgreb snart kan være en saga blot, og alle nationale institutioner, der bare på en eller anden måde kan tilbyde et alternativt billede af den nationale enhed til Folketingets magtdrevne moraliseren, kan se frem til at gå en stille død i møde.
I Weekendavisens idesektion er netop blevet bragt et indlæg af undertegnede, som primært er en gennemgang af Landstingets historie med et hurtigt view over de argumenter, der blev ført for dette kammers indretning og i det hele taget for (med også imod) dets eksistens. Sekundært har jeg forsøgt at ytre det behov, jeg synes, at der kunne være for at overveje ideen om et førstekammer igen. Netop i tider, hvor man ser politikere enten kaste sig efter de tiltag, der er stemmer i, eller alternativt ved retoriske midler forsøge at forlede vælgerkorpset til at acceptere luftkasteller som den rene og skære sandhed, kan det måske være nyttigt at tænke over, hvordan man igen kan genfinde besindighed, moral og integritet i det politiske system - det, som der oprindeligt var Landstingets fornemste opgave.
Jeg tror, at når det er sket, når det indædte og ensidige had til institutionerne har lagt sig, og når vi igen har fundet vor kærlighed til og lidenskab for folk, konge og fædreland med de fejl og mangler, der er heri, så kan vi i sandhed hver d. 5. juni af hjertet udbryde: God grundlovsdag!
Kilde: www.weekendavisen.dk/smarticle/view/3
Man kan glæde sig over det fantastiske, at vi har en grundlov, som har virket siden 1849, og som allerede kort efter kongens underskrivelse blev set som dansk folkeeje. Man kan glæde sig over, at den i den grad har vist sig langtidsholdbar, fordi 2/3 af paragrafferne står, som de stod i 1849. Man kan glæde sig over, at det stadig bliver tænkt som umagen værd at fejre dagen for underskrivelsen af et dokument, der binder konge og folk sammen i en enhed, så det ophøjede og det jævne sammen gøres til en samlet national enhed.
Man kan dog også ærgre sig - ærgre sig over de politikere, der bruger dagen til endnu engang at hælde møg på den enorme mødding, som det danske politiske system til tider kan være så herligt befriet for moralens og integritetens lænker, som det er. Man kan også ærgre sig over, at grundlovens ånd og tanke med de revolutionære studerelampeidealisters potentielle indgreb snart kan være en saga blot, og alle nationale institutioner, der bare på en eller anden måde kan tilbyde et alternativt billede af den nationale enhed til Folketingets magtdrevne moraliseren, kan se frem til at gå en stille død i møde.
I Weekendavisens idesektion er netop blevet bragt et indlæg af undertegnede, som primært er en gennemgang af Landstingets historie med et hurtigt view over de argumenter, der blev ført for dette kammers indretning og i det hele taget for (med også imod) dets eksistens. Sekundært har jeg forsøgt at ytre det behov, jeg synes, at der kunne være for at overveje ideen om et førstekammer igen. Netop i tider, hvor man ser politikere enten kaste sig efter de tiltag, der er stemmer i, eller alternativt ved retoriske midler forsøge at forlede vælgerkorpset til at acceptere luftkasteller som den rene og skære sandhed, kan det måske være nyttigt at tænke over, hvordan man igen kan genfinde besindighed, moral og integritet i det politiske system - det, som der oprindeligt var Landstingets fornemste opgave.
Jeg tror, at når det er sket, når det indædte og ensidige had til institutionerne har lagt sig, og når vi igen har fundet vor kærlighed til og lidenskab for folk, konge og fædreland med de fejl og mangler, der er heri, så kan vi i sandhed hver d. 5. juni af hjertet udbryde: God grundlovsdag!
Kilde: www.weekendavisen.dk/smarticle/view/3
posted by J. W. at 11:20
1 Comments:
Danske politikere har på det seneste overbevist danskerne om, at det repræsentative demokrati skal afskaffes og erstattes med et demokrati efter schweizisk mønster.
Først fyldte politikerne Danmark med muslimer - uden at spørge folket, dernæst tilsluttede de Danmark til Lissabon Traktaten - også uden at spørge folket.
falkeøje
Send en kommentar
<< Home