minbu

onsdag, juni 09, 2010

Kan det borgerlige Danmark genrejses?

Undertegnede har et surt og reaktionært opstød på 180grader. Her i uddrag, læs det hele på 180grader og giv evt. artiklen din stemme.

"Når man sådan står udenfor den politiske virkelighed og kigger ind, så bliver man nogle gange forundret over, hvad man ser. Tag nu for eksempel regeringens selvmordskurs. Venstre skranter. De konservative skranter. Selv det ukuelige støtteparti skranter. Men samtidig med, at det borgerlige Danmark politisk projekt er dødt, er det fortsat de borgerlige samfundsdebattører som markerer sig i samfundsdebatten. Det betyder ikke at folk er enige med dem, men det betyder, at det kun er til højre for midten af dansk politik, at der i dag tænkes nyt.

.....
Når nu der tænkes og skrives så meget på højrefløjen, hvorfor smitter det så ikke af på regeringen? Venstre har vistnok opgivet kontraktpolitikken, men den er ikke blevet erstattet med ny politik, så nu har det store regeringsparti slet intet på hylden. De konservative er for længst holdt op med at vove en tanke. Sidst man forsøgte, gik det jo grueligt galt. Desuden ved enhver loyal partisoldat, at selvstændig tænkning er en form for dissens. I stedet holder partiets ledende kadrer vejret og overvejer om de skal anrette sidste og afgørende tilintetgørelsesslag mod sig selv.

.....
Hvorfor? Moderne dansk konservatisme er i sin definition tankeløs, bevidst inkonsekvent og i enhver meningsfuld forstand impotent. Den har ikke villet være ved sig selv og er derfor blevet noget ganske andet. Dens skæbne blevet at halse efter snart den ene og snart den anden ideologi. I dagens Danmark er konservatismen Stauning og Jens Otto Krags trofaste lænkehund."



http://www.180grader.dk/Politik/kan-det-borgerlige-danmark-genrejses

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Der findes et alternativ til Det konservative Folkeparti - og Dansk Folkeparti:

http://www.nomosdk.blogspot.com/

13:23  
Anonymous Anonym said...

Alternativet er naturligvis Dansk Samling, der i efteråret holder et offentligt møde om, hvordan man kan tage et opgør med Dansk Folkepartis svigt:

1. DF er ikke længere modstandere af EU, men blot EU-kritikere.
2. DF har opgivet at standse tilstrømningen af fremmede til Danmark. Faktisk er tilstrømningen i dag lige så stor som under Nyrup-regeringen.

I dag er Dansk Samling vores eneste nationalkonservative parti. Blot synd at partiet ikke er større!

08:34  

Send en kommentar

<< Home