Ved Valdemarsdag

Mange af denne blogs læsere ved sikkert, at det i dag er Valdemarsdag. 15 . juni er en dag, hvor alle danskere bør rette ryggen og tænke tilbage på den fortid, som vi bærer med os i vores daglige liv som et stykke uafviselig virkelighed. Dette er mytens funktion. Tiden er en underlig størrelse. Selv hvis vi her ser bort fra fysikkernes eksperimenter med dette begreb, som har vist at denne dimension, der engang tænktes som det sikre, i virkeligheden kun er relativ. Det er ikke til at forstå, og det har heller ingen relevans. Tiden sådan som den fremstår for os er jo den oplevede tid. Her er tiden også relativ men på en anden måde. For os der oplever den er der jo noget udmiddelbart og før-refleksivt i vores tidslighed, som gør at det i en forstand er ganske absolut. Men den er relativ i den forstand, at andre kan opleve den på andre måder. At noget på en gang både kan være absolut og relativt, er et problem, som de fleste mennesker har svært ved at håndtere og det der går igen i kulturrelativismens problem.

Kulturrelativisterne forstår ikke, at det, at der findes forskellige kulturer ikke betyder at kulturen for den enkelte er noget relativt. Tværtimod ligger der allerede i kulturbegrebet, allerede i den indrømmelse, at det er kulturer der sætter det enkelte menneskes forståelse af tilværelsen og sin egen situation, at kulturen for den enkelte er noget ganske absolut.

Kulturrelativismen er et analytisk standpunkt, der viser hen til menneskets kulturalitet ikke et til et krav om at mennesket kan leve hævet over kulturerne, så ville der jo netop ikke være nogen relativitet, idet et objektivt standpunkt hinsides relativiteten kunne tænkes.

Myten om Dannebrogs fald fra himmelen er jo ganske givet ikke i nogen objektiv forstand virkelighed. Men skal den derfor afvises? Er det vores opgave som mennesker at leve i objektiv forstand? Eller er vi ikke netop henvist til at leve ganske særegent i vores egen situation. Myten om Dannebrogs fald fra himmelen er noget meget mere end objektiv virkelighed. Den er noget andet end blot endnu et faktum, der kan indføres i bunken af fakta og samles i encyklopædier. Det er hvis vi vælger at befinde os i det udgangspunkt, at vi er sat i en særlig sammenhæng, en fortælling, der i det hele taget sætter vores virkelighed. Det er en tilbagevendende fejring, der stadigt på trods af tidens fremadskriden i en ubønhørlig linie til de sidste tider, hævder sin relevans for os. Det er fortid, men det er ikke tilbagelagt. Det er tværtimod en myte, der gør fortiden samtidig og dermed afgørende for os i vores virkelighed.