Nu er vi ervhervslivets ven

På sidste års sommergruppemøde foretog Det Konservative Folkeparti en værdipolitisk vending, der skulle sikre partiet en plads i den værdipolitiske debat, man så længe havde forsømt til fordel for kampen mod trækprocenten. Dette var meget påtrængt. Endnu husker vi med gru Muhammedkrisen, hvor de konservative var i tvivl om, hvorvidt det nu var ytringsfriheden eller fetaeksporten, der skulle forsvares. Desværre gik det jo med den værdipolitiske vending som det gik. Ja det gik rent ud sagt i skvudermudder, men årsagen hertil var ikke den retning man havde valgt at gå i, men det forhold, at mange slet ikke havde til sinde at bevæge sig i den retning og at de, der forsøgte væltede over deres egne fødder.

I år har Det Konservative Folkeparti så foretaget en kovending. Det værdipolitiske eksperiment er ovre og vi kan konstatere, at det slet ikke var hvad dansk konservatisme handlede om. Nu fremstår de før så forhadte 10 % som et næsten utopisk mål og partiets ledende kadrer forsøger at erindre, hvordan det nu var, at man tidligere havde nået denne attråværdige position at være et folkeparti, der repræsenterede en brøkdel af folket. Ja partiet har foretaget en kovending og har muhet værdipolitikken helt ud til siden for i stedet at være erhvervslivets ven.

Så her står vi altså igen - med begge ben plantet i den eksportklare fetaost og blikket stift rettet mod de ti procent.

Ja således endnu et afsnit i sagaen om den konservative slingrekurs, der gør selv den mest kølige observatør ganske søsyg at bevidne.