Artikel i Critique om konservatisme og højreradikalisme
Massakren på Utøya og bombeangrebet i Oslo har vi allerede behandlet på denne blog. Til Årsskriftet Critique 2011 har jeg skrevet en længere essay-artikel, der har sat sig for at behandle en række af de spørgsmål, som er blevet rejst efter tragedien; dels debattens fronter efterfølgende, dels spørgsmålet om Breiviks ideologiske udgangspunkt, dels spørgsmålet om hvorvidt dette kan karakteriseres som konservativt og dels det komplicerede forhold mellem konservatisme og højreradikalisme.
Hele artiklen er blevet lagt online allerede nu, og kan således læses på Critiques hjemmeside.
Her er par uddrag.
“Indtil videre synes to overordnede synspunkter at råde: Den første er det, der vil afskrive handlingen som galskab eller ondskab, det andet er det, der søger at identificere Breiviks ideologiske ståsted og her når frem til, at hans holdninger er nært beslægtet med gængs kulturkonservatisme. Der kan også spores en ideologisk opdeling, hvor groft sagt højrefløjen har betonet, at her var noget psykologisk på spil, mens venstrefløjen har forsøgt at bruge analysen til at underbygge en kritik af den højreorienterede, national- eller kulturkonservative diskurs, som har vundet frem i de senere år.”
“Hvad er da konservatismens kendetegn? Den britiske idéhistoriker Noël O’Sullivan har karakteriseret konservatismen som en politics of imperferction, hvorved han forstår en særlig måde at opfatte det politiske på, som betoner menneskets imperfektion, dets begrænsethed, og derfor afviser de moderne politiske idéer, hvis grundidé, som også den amerikanske konservative Russel Kirk stærkt betoner, er, at mennesket kan perfektioneres, og at politikkens mål derfor bliver at skabe det perfekte samfund.”
“…bevægelsen fra konservativ til højreradikal ideologi ligger altså ikke blot et kontinuum, men snarere en omtolkning af konservatismens grundlæggende ærinde. Det giver således bedre mening at tale om højreradikalismen som en perversion af konservatismen forårsaget af dyb kulturpessimisme, som slår over i en overdreven, næsten religiøs tro på menneskets muligheder for gennem handlingen at forandre alt, end at forstå den som en fortsættelse af konservatismen.”
Hele artiklen er blevet lagt online allerede nu, og kan således læses på Critiques hjemmeside.
Her er par uddrag.
“Indtil videre synes to overordnede synspunkter at råde: Den første er det, der vil afskrive handlingen som galskab eller ondskab, det andet er det, der søger at identificere Breiviks ideologiske ståsted og her når frem til, at hans holdninger er nært beslægtet med gængs kulturkonservatisme. Der kan også spores en ideologisk opdeling, hvor groft sagt højrefløjen har betonet, at her var noget psykologisk på spil, mens venstrefløjen har forsøgt at bruge analysen til at underbygge en kritik af den højreorienterede, national- eller kulturkonservative diskurs, som har vundet frem i de senere år.”
“Hvad er da konservatismens kendetegn? Den britiske idéhistoriker Noël O’Sullivan har karakteriseret konservatismen som en politics of imperferction, hvorved han forstår en særlig måde at opfatte det politiske på, som betoner menneskets imperfektion, dets begrænsethed, og derfor afviser de moderne politiske idéer, hvis grundidé, som også den amerikanske konservative Russel Kirk stærkt betoner, er, at mennesket kan perfektioneres, og at politikkens mål derfor bliver at skabe det perfekte samfund.”
“…bevægelsen fra konservativ til højreradikal ideologi ligger altså ikke blot et kontinuum, men snarere en omtolkning af konservatismens grundlæggende ærinde. Det giver således bedre mening at tale om højreradikalismen som en perversion af konservatismen forårsaget af dyb kulturpessimisme, som slår over i en overdreven, næsten religiøs tro på menneskets muligheder for gennem handlingen at forandre alt, end at forstå den som en fortsættelse af konservatismen.”
posted by C.S at 12:26
4 Comments:
Meget interessant. Vil den blive lagt ud i et mere tilgængeligt format? Det valgte er umuligt at læse i og endnu mere vanskeligt at printe ud: Bliver grynet og der kan kun udskrives én side ad gangen.
Det er nu overhovedet ikke umuligt a læse i. Men jeg kan godt forstå, at man gerne vil kunne printe det.
Det kan man dog allerede nu, men det er lidt uigennemskueligt, man skal nemlig ind på udbyderen af formatets side. Jeg vil på onsdag lægge det ud i PDF.(selvom jeg må sige, at jeg synes det er meget underligt, at formatet skal væres så besværligt at printe)
Der er intet galt med formatet. Det ser pænt ud. Med "umuligt" mens sådan set kun at linjerne er for lange. Når man skal læse på en skærm, er det en fordel at have teksten i en lang smal spalte. Især når der er tale om store tekstmængder.
Det har du selvfølgelig ret i. Det ville dog føre for vidt med Critique artiklerne, men man skal nok overveje det, når vi lancerer anmeldertidsskriftet
Send en kommentar
<< Home