Forandringens vinde

I de flestes bevidsthed afslutter valget vel en naturlig tiårig periode. Et politisk tiår, hvor en kulturkamp blev indvarslet fra starten – og vitterlig er blevet ført. Konservativ Reaktion har, på sin egen facon, været med godt halvdelen af vejen. Måske snarere som vidne til kampen, end som deltager i den.

Men fra starten har sigtet været det ene samme: At rejse, i ord og bogstav, en lille vold mod forandringens hårde vinde. Med tiden har Reaktionen, med vid og polemisk klarhed, bredt sig over mange områder: Politikken, historien, troen og religionerne, filmen, operaen og litteraturen. Nogle steder har vi søgt og fundet små skyggefulde oaser, under det såkaldte fremskridts nådesløst brændende sol. Andre steder har vi udstillet og beklaget de falske fatamorganaer, den åndelige tørke og hedeslagene og brandsårene den har forvoldt.

Men hvordan er det gået i disse år? Blæser forandringens vinde stadig lige ubønhørligt og fejer alle rodløse og udtørrede vækster bort? Svaret kommer måske an på øjnene der ser. Der kan ikke være tvivl om, at den kulturelt besindede konservatisme lettere finder udtryk - og mindre besværet kommer til orde nu, end for ti år siden. Men er det blevet ved ordene – er det blevet ved de politiske ønsker og udsigter...

I alle fald; når moderniteten nu engang sætter mange af tidens præmisser, kan den konservative gerning aldrig være slut. Efter det nylige parlamentariske valg og dets udfald at dømme, kan man tillige forvente mange nye anslag mod tradition og tro – anslag, som ikke bør stå uimodsagt.

Dette kan også minde os om, at besindige konservative kræfter virker bedst i forening. Efter modne overvejelser har vi da i Konservativ Reaktion besluttet, at det er på tide at højne volden, flytte skansen, tætne diget. Konservativ Reaktion vil derfor, som blog, ophøre hermed. I stedet vil vi, idet skrivelysten vitterlig stadig kommer over os, give vores besyv med på det agtværdige tidsskrift Critiques hjemmeside. Der vil man fortsat kunne læse vores indsigtsfulde kommentarer til tidens tildragelser, typisk i skarpt kulturelt og åndeligt lys.

Der skal også lyde en stor tak til at alle vores læsere, og til hver og en der med jævne mellemrum har bidraget med kritik og kommentarer i vores spalter. Om vi måske har prædiket for de få allerede omvendte er svært at sige, men en fornøjelse har det været.

Konservativ Reaktion har talt ud, men Reaktionen fortsætter!

Reaktionens skribenter kan fremover findes på:


http://critique.ksaa.dk/nyheder/


Vi skal opfordre alle bloggere, læsere og interesserede til at linke dertil.

Foredrag om konservatismens arv og krise

Jeg vil lige benytte lejligheden til at reklamere for dette glimrende arrangement.

Konservatismens krise og arv

Et foredrag om relevansen af arven fra Aksel og Poul Møller for et borgerligt Danmark i krise.

De konservative har flere gange været Danmarks største borgerlige parti, men i dag er partiet i en dyb krise i forhold til vælgertilslutning og politisk identitet. Brødrene Aksel Møller og Poul Møller var fra 1920erne og frem til 1970erne nogle af dem, som med størst styrke forsøgte at formulere og fastholde en konservativ ideologi, som både var et opgør med socialismen og liberalismen, såvel som den var et opgør med mellemkrigstidens højreradikalisme. I dette foredrag spørger forfatter og politolog Nikolaj Bøgh, der har skrevet en dobbeltbiografi om brødrene, hvordan det siden er gået med deres politiske arv i blandt danske konservative og om tankerne stadig har relevans for det borgerlige Danmark.


Tid: torsdag d. 29. september kl. 16.
Sted: Mødelokale 2, Studenternes Hus
Arrangementet er gratis og åbent for alle

link

Hvad nu, konservative?

Disse vise ord af ph.d. stipendiat fortjener at blive læst. Særligt af Det Konservative Folkepartis ledelse:

"Et retorisk kneb, som flere konservative politikere bruger, er at henvise til, at partiet i 1975 kun havde 10 mandater, og at denne nedtur kickstartede den efterfølgende Schlüter-æra. Men at tro, at partiet naturligt vil vokse fra 4,9 pct. til større opbakning, er ikke nogen selvfølge. Hvis Det Konservative Folkeparti igen skal rejse sig, er der behov omfattende forandringer. Partiet står midt i en dyb identitetskrise, hvor man endnu ikke har formået at finde et fast og stabilt ståsted igennem de seneste ti år.

De seneste 10 år har partiet haft en række forskellige profiler; gående fra at være familieparti, borgerligt parti, grønt parti og et stærkt værdiparti. Partiet har derfor haft et væld af synspunkter, og det eneste stabile har været de konstante forandringer. Lige så forvirrende har partiets slogan ved dette valg været, hvor man gik til valg på ”stærke værdier, sund økonomi”.

Her sender partiet flere modsatrettede signaler. Hvad angår værdier, har man indenfor blot to år både bekæmpet burkaer og forsøgt at formindske Dansk Folkepartis indflydelse på indvandrer- og værdipolitik. Skattepolitisk har man bevæget sig mellem et ultimativt krav om skattelettelser til de rigeste og til et ønske om bredt økonomisk samarbejde i Folketinget.

Denne manglende evne til at kommunikere klart og finde sin plads i det politiske landskab fik afgørende betydning ved dette folketingsvalg.

I kampen om vælgernes gunst kunne partiet ikke finde sin placering. Venstre har med rollen som landets store og samlende brede borgerlige parti naturligt nok sat sig på mange af de borgerlige midtervælgere. Liberal Alliance har med sin kompromisløse liberale profil om lavere skat appelleret til de vælgere, der var utilfredse med Venstres velfærdsprofil. Endelig har Dansk Folkeparti haft den nationale profil. Det store spørgsmål for Det Konservative Folkeparti har derfor været, hvilken placering man skal vælge for at få en plads mellem disse partier?"

Link

At overleve til torsdag

Idet valget jo er blevet så langt mere skrækkeligt og grusomt end selv vi her har kunnet forestille os,( Jeg tænker her på tågehorn og håndboldsemulering, sportsmetaforik, Lars Barfoed og hele møllen) må det anerkendes, at et menneske har brug for bare et lille strø af håb for at klare sig til på torsdag. En måde at overleve på er at læse det nys publicerede forord til Årsskriftet Critique, hvor man kan blive forvisset om, at alt står godt til. Jeg må særlig fremhæve denne næsten profetiske indledning til forordet, som blev skrevet vel før valget blev udskrevet:

"En konservativ partiformand er faldet, og en ny kommet til, og meget tyder på, at dette også har betydet et forsøg på en nyorientering af Det Konservative Folkepartis politik. Flere udmeldinger peger i hvert fald på, at partiet har lagt den hårde værdipolitiske linje på is til fordel for en blødere profil, som ligger tættere på den politiske midte og Det Radikale Venstre, hvis fremgang man i visse partikonservative kredse har kastet misundelige blikke efter. Krise betyder som fremhævet i sidste års udgave af Årsskriftet Critique også behovet for afgørelse og noget tyder på, at der i hvert fald er blevet truffet nogle afgørelser angående den politiske linje, som adskiller sig fra de afgørelser, der tidligere er blevet truffet. Om det i sidste ende vil blive belønnet, kan kun tiden vise."

Læs hele forord her

Bestil Critique her